Efter at Advokatrådet for et par måneder siden idømte Vojens-advokat Bjarne Ditlevsen en bøde på DKK 150.000 for hans dobbeltrolle i forbindelse med salg af boliger i Tyrkiet, undersøger rådet nu Ditlevsens tidligere advokat-partner Erik Berg.
Erik Berg står som underskriver af en instruks til Nordea om den 9-5-2005 at overføre knap 2 mio. DKK til en konto i Tyrkiet. Det var penge fra 11 klienter, og de blev overført, inden at klienternes rettigheder var sikret i forbindelse med køb af bolig i Tyrkiet.
Den ene af klienterne, Carsten Lauritzen, kalder det katastrofalt, at hans og andres penge er overført uden den fornødne sikkerhed. F.eks. modtog han først et år senere et forløbigt skøde på den pågældende bolig, og han har endnu ikke fået det endelige skøde.
Samtidig er han meget utilfredse med, at 80 pct. af købesummen blev hævet på hans konto, allerede inden sælger havde skrevet under på kontrakten, fortæller Carsten Lauritzen.
Erik Berg påpeger, at han blot har bedt om en overførsel af pengene, fordi han var tegningsberettiget for advokatselskabet. Det kan der ikke være noget galt i, siger Erik Berg i artiklen.