BOLIG, JURA, REGLER, BUREAUKRATI, LEJLIGHEDER, MEDIER, SKØDER, SPROG

Xpert-svar om andelslejlighed

Flag UDLANDSXPERTERNE 13-03-13 ~3 minutters læsning · 586 ord

Hej,

Ifølge tyrkisk lovgivning er der noget der hedder på juridisk fagsprog ”izale-i süyu” eller på mere moderne tyrkisk hedder det ”Ortakligin giderilmesi davasi”. På dansk betyder det ”Retssag for at endegøre et partnerskab”. Et partneskab kan ved rettens bestemmelse endegøres hvis en af partnerne ikke længere ønsker partnerskabet. Jeg vil prøve at gøre det så simpelt og kort som muligt idet der er mange faktorer der spiller ind men hvis en af partnerne henvender sig til retten for at endegøre partnerskabet er dette muligt. Vedkommende kan simpelthen begrunde sit ønske om at endegøre partnerskabet ved at sige at i ikke kan sammen eller han ikke kan gøre brug af sit partnerskab eller for den sags skyld en anden fornuftig begrundelse. Retten vil da sende en sagkyndig ud for at fastsætte værdien af det man ejer sammen, i jeres tilfælde lejligheden. Denne pris fastsættelse vil typisk være lavere end markedsprisen. Ud fra denne pris vil retten sætte lejligheden til salg for 50% af prisfastsættelsen. Det vil sige hvis den sagkyndige fastsætter værdien af lejligheden til 200.000 TL vil lejligheden blive sat til salg for 100.000 TL på auktionen. Man er som partner selv velkommen til at byde og på den måde kan alle købe hinanden ud uanset om man er den lille partner eller den store partner.

Det man som udlænding skal passe på er at når man bor i udlandet, ikke kan det tyrkiske sprog, ikke kender det tyrkiske retssystem og ikke har mulighed for at chekke posten i Tyrkiet dagligt kan det få fatale konsekvenser. Hvis den ene partner for eksempel går til retten for at starte en retssag for at endegøre partnerskabet vil de andre partnere få en retsindkaldelse herom hvor auktions datoen er oplyst til den adresse man i sin tid har opgivet de tyrkiske myndigheder. Typisk er det den adresse man i sin tid har opgivet til skødekontoret da man fik sit skøde. Når retsindkaldelsen kommer til adressen og postbudet ikke kan aflevere retsindkaldelsen fordi modtageren (i dette tilfælde dig) befinder sig i Danmark er der to muligheder. Hvis du er regisreret i folkeregisteret kan postbudet aflevere indkaldelsen til ”Muhtar” som er en form for Borgerservice. Postbudet vil sætte et lille notat på din dør/postkasse hvor der står at du skal henvende dig til Muhtar for at afhente en officiel post. Hvert boligkvarter har sit eget Muhtar Kontor. Hvis man ikke er registreret i folkeregisteret vil retsindkaldelsen blive sendt retur til retten. Retten vil da annoncere auktionen i en avis ifølge den tyrkiske bekendtgørelseslov paragraf 35, på tyrkisk ”Tebligat kanunun 35´e göre ilanen teblig”. I begge tilfælde, uanset om indkaldelsen bliver afleveret hos Muhtar Kontoret eller annonceringen af retsauktionen er lavet i en eller anden ubetydelig lokalavis, betragtes det som om du har modtaget retsindkaldelsen. Du er nemlig som borger forpligtiget til at kunne modtage din post. Typisk vil du ikke ane noget som helst fordi du sidder i din stue i Danmark og din lejlighed kan blive solgt på en auktion i Alanya til den partner som har starten retssagen eller en tredjeperson som har bydt højere end ham. Når du opdager at din lejlighed er solgt er det allerede forsent. Derfor er det utrolig vigtigt at man følger op på sin post og ved hvad din offiielle post adresse er. Du kan tro at du har post adresse i din lejlighed i Alanya men det kan jo være at din mægler har skrevet en anden adresse da du i sin tid fik dit skøde.

Med Venlig Hilsen

Murat Esiyok

Skribentmail: