BOLIG, KØB, SALG, ISENKRAM

Undskyld til Hr. Flemming Sørensen

Flag 14-02-12 ~3 minutters læsning · 474 ord

Hej Flemming.

Jeg hedder nu Kristian og ikke Christian

-)

Jeg beklager hvis du føler dig trådt over tæerne, Flemming.

Det var ikke meningen at få mit indlæg til at lyde som om du bestak TV til at filme dig, slet ikke!

Hvis du nu nærlæser mit indlæg, så vil du se at jeg ønsker dig tillykke med din store success i Hua Hin…og det var IKKE ironisk eller sarkastisk ment…men det kan være svært at «høre» når man læser det.

Jeg mente faktisk hvert et ord ganske ærligt, for det er flot alt det du har opnået oppe i Hua Hin, helt sikkert!

Misundelig? Ja for satan mand

-) Vel er jeg misundelig, men mest imponeret!

Misundelse er en grim ting, det ved jeg godt

Men mon ikke mange er misundelige på andre, som gør det bedre end een selv?

Jeg er da misundelig på naboen der kører i Mercedes CLK mens jeg selv potter rundt i en Honda CRV

Men jeg ser ikke misundelse som noget negativt, men derimod som en gulerod…så jeg har noget at stile efter.

Når det er sagt så mener jeg ikke at jeg har udvist misundelse ved at skrive dette indlæg, og dermed forsøge at «mele min egen kage»…du ser ingen skjulte reklamer for mig selv eller det område jeg repræsenterer, vel? Ikke engang min web adresse havde jeg tilføjet!

At jeg skulle være misundelig fordi du er i TV, det har du dog misforstået. Jeg har ingen intentioner om at blive «movie star»

Sammenligningen mellem Mercedes og Honda er for at illustrere at det egentligt er penge vi taler om. Har man mange af dem kan man få hvad man vil! Har man ikke så mange penge så må man tage hvad man kan få

Når jeg talte om penge, så mente jeg ikke noget med bestikkelse.

Ofte når man vil reklamere for sig selv, så betaler man jo for reklamen.

Men du og jeg hører jo slet ikke til på samme niveau….jeg er en simpelt broker mens du er en stor developer…så når jeg reklamerer for mig selv så betaler jeg…at du så får betaling for det, viser jo bare hvilket niveau du er oppe på. Hatten af for det!

Når det er sagt, så holder jeg fast ved at medierne/TV forblænder danskerne når det hele skal dreje sig om Hua Hin og Pattaya…Thailand har så mange dejlige steder, også helt uberørt af masseturismen…men det ser man aldrig noget af på TV, og det synes jeg er synd for danskerne.

Jeg ser iøvrigt frem til at se de nye udsendelser om dig, det er meget inspirerende og gør een stolt af at være dansker i Thailand!

Jeg beklager igen hvis du finder mit indlæg injurerende…det var absolut ikke min hensigt, og det håber jeg fremgår af dette indlæg

De bedste hilsner fra Kristian med «K»

Skribentmail: