MIT SICILIANSKE KOMFUR
Jeg mangler et siciliansk komfur. Der findes ekstremt flotte og eksklusive italienske komfurer til 250.000 kr. Men det er alt for dyrt til mig Jeg vil hellere nøjes med at bruge 116.000 danske kroner og til gengæld få et helt byhus i 5 etager. Det skal her røbes at huset ikke ligger på de fine turiststrøg, men i en genuin og ukrukket bakke/bjergtop by 25 km fra kysten i den billige del af Sicilien.
Huset har stået tomt i 13 år siden Giovannis svigermor døde. Hun havde ellers været glad for huset, der ligger tæt på men lidt tilbagetrukket fra byens centrum. Fra terrassen på plan 4 er der fin udsigt over platini-dalen. I det fjerne har man et glimt af Middelhavet. Giovannis svigermor havde skygge fra vinplante i krukke på terrassen, men den er forlængst væk.
Husene i byen står skulder ved skulder, ryg mod ryg, og har kun den grund de står på, med facade til gaden.
I den gamle bydel som udgør det meste af byen må man ikke bygge flere etager end dem der er nu. Man kan altså bevare sin udsigt. Husene er bygget af Tufo Rock, en vulkansk stenart. De fleste huse har flotte hvælvinger i grundetagen, men det har vores dog ikke. Mange huse er smalle som vores. Byen består af smalle gader med gamle huse, og ofte stor udsigt over landskaberne for enden af gaderne. En del huse er fint vedligeholdt, - mange har også lidt malerisk forfald og for nogle er forfaldet lidt for malerisk.
Hvordan fandt vi huset.
Jeg var lidt mistroisk da jeg første gang så at man kan få så billige huse på Sicilien. Vores by har nogle af de billigste huse. Dette til trods for at byen har et dejligt klima, kun 390 m over havet, og er mere indbydende end de andre byer. Flinke mennesker der sidder foran deres huse og pusler med nogle mandler eller lignende. De unge er ligesom andre steder,- overraskende høje i forhold til de små italienere man mindes fra gamle dage.
Vi var nede for at kigge på huse i september 2010. Joe der taler engelsk viste rundt. Vi ville bare have et lille primitivt ly, så vi så kun på de billige huse. Da vi så vores hus blev vi lidt benovede over udsigten fra den lille terasse på plan 4 hvor køkkenet også ligger. Hver etage består kun af et ikke særlig stort rum, med de sædvanlige skodde-vindus-døre ud til lille altan.
Badeværelset i 70er stil er på plan 5, hvor der også er en kombineret EL-og pillet-brænder til varmt vand. Desuden er der 2 gamle små WC i huset.
Giovanni og Joe viste rundt. Giovanni forklarede hva der ville blive i huset. Han ville tage komfur, køleskab og vaskemaskine med. Men en uklassisk porcelænsvask i køkkenet ville blive.
På øverste etage blev jeg voldsomt intelektuelt opstemt. Blandt en del gammelt ragelse var der 2 lange bambusstænger. Hva det-hva det, spurgte jeg. Åhre , det var bare nogle bambusstænger. Jam, hva er de til, måtte jeg vide. De havde bare været brugt til markarbejde.
Jam til hva-til hva? Det var bare til at daske oliven ned tra træerne. ÅÅH –det var som jeg havde håbet, -ægte oliven-daske-stænger. Bare de bliver i huset, -jeg har nemlig en hemmelig drøm om at få en lille mark uden for byen med en lille plantage. Disse jordlodder er også billige.
Da vi var nede at kigge på huse havde der været sol og tørt i 5 måneder, uden regn. Vi ville kun have et hus med godt tæt tag. De fleste huse har munke/nonne-tegltage. Men vores er med mere almindelige tegl. Vi kunne regne ud , at når huset havde klaret sig fint i 13 år uden at der var foretaget noget særlig, måtte taget vel også være i orden. Jeg håbede alligevel på regn for at sikre mig at det var tæt. Regnen kom om natten. Efter en lun aften, hvor naboen og hans ven , havde siddet og spillet på deres instrumenter til over midnat, begyndte det at pladder-regne. Dagen efter skulle taget inspiceres. På øverste etage blev jeg stavlet op på en hylde, så jeg kunne få hovedet du gennem tagvinduet. Taget så fint du og der var knastørt inde i huset.
Huset skulle koste 19.000 EURO. Vi bød 15.000 EURO. Giovanni sagde 15.500 EURO. OK 15.500 EURO lig med 116.000 danske kroner.
Vi var de eneste danskere der havde købt hus i byen på det tidspunkt. Der er under 4000 beboere i byen men op mod 100 englændere har købt hus. Vi tænkte at byen med de billige huse kunne være interessant for nøjsomme kunststuderende, der kunne slå sig sammen om et hus. Derfor sendte vi en notits til kunstakademiet. Siden vi har købt vores hus er der 2 andre huse der er solgt til danskere. Men om det har noget med vores notist at gøre ved vi ikke.
1 maj 2011 skal vi til Sicilien for 2. gang. Joe vil åbne for strømmen (engangsudgift 90 EURO). Vi har luftmadrasser med , hvis der ikke er efterladt senge. Der mangler jo et komfur, så vi tager en dobbel EL-kogeplade med fra Danmark.
Det bliver spændende at gense huset og byen.