PENSION, OPSPARING, JURA, REGLER, ARVEFORHOLD

Her er et dansk testamente gyldigt

Flag 09-07-12 ~Et minuts læsning · 150 ord

Et dansk testamente er også gyldigt i resten af Norden, hvis det ellers levede op til de formkrav, der gjaldt i Danmark, da det blev oprettet. Reglen følger af den såkaldte Dødsbokonvention i Norden, fremgår det af et brevkassesvar fra advokat Susanne Jakobsen.

Spørgeren og hans ægtefælle er flyttet fra Danmark til Sverige i 2001, mens han fortsat har to børn, der bor i Danmark.

Dødsbokonventionen bestemmer dog også, at det er arvereglerne i bopælslandet, altså i dette tilfælde Sverige, der gælder. Men testamentet vil blive fortolket i lyset af den arveret, som gjaldt i Danmark ved oprettelsen af testamentet.

Generelt er danskere ikke omfattet af danske arveregler, når de bosætter sig i udlandet. Da gælder i stedet de såkaldte internationalprivatretlige regler. Desværre findes der ikke kun ét sæt af disse - men mange, og de kommer tit i karambolage med reglerne i de enkelte lande, fremgår det af brevkassesvaret.

Skribentmail: