FORBRUG, ØKONOMI, IT

DKK 1800 at spare på fladskærmen

Flag 04-03-09 ~Et minuts læsning · 181 ord

Du kan spare et par tusinde kroner - eller mange gange bro-billetten - ved at køre over Øresund for at købe din fladskærm. Hos Elgiganten i Danmark skal du således betale kr. 6735 for LG fladskærm model 32 PG6000, men hos samme butikskæde i Malmö koster den samme skærm kun DKK 4846. Det giver en besparelse på 39 pct. - eller DKK 1889.

Et andet eksempel på billige fladskærme i Malmö er Samsungs LE 40A566. Den koster DKK 8177 hos Elgiganten i Danmark, mens prisen falder til DKK 6339 hos kædens butik i Malmö. I dette tilfælde ligger besparelsen altså på DKK 1838 - eller 29 pct.

Endelig kan danskere spare 19 pct., hvis de vælger at købe en Playstation 3 i Malmö frem for i Danmark, fremgår det af priser, som Søndagsavisen, Ekstra Bladet og Øresundsbro Konsortiet har indsamlet på begge sider af Øresund.

Der er generelt mellem DKK 500 og 1000 at spare, hvis du vælger at flytte et større indkøb af f.eks. elektronik og DVD’er fra Danmark til Malmö, oplyser analysechef i Øresundsbro Konsortiet, Britt Andresen, i artiklen.

Skribentmail: