Prisen på en bolig i Sverige er for nedadgående, og det har den været de seneste 3 måneder, hvor der er kappet i gennemsnit 4,2 pct. af prisen. Seneste prisfald i rækken er sket i november, hvor niveauet faldt med 1,5 pct. på landsplan.
Vi skal helt tilbage til slutningen af 2011, da gældskrisen hærgede Europa, for at finde tre måneder i streg med faldende boligpriser. Udviklingen i Sverige er bekymrende, mener cheføkonom i Nykredit, Tore Stamer.
Tilbagegangen er gået hårdest ud over Stockholm, hvor er der blevet barberet 6,3 pct. af priserne de seneste 3 måneder. Heraf tegner november sig for 2,4 pct.
Endnu kraftigere er rutscheturen på markedet for lejligheder i den svenske hovedstad, hvor gennemsnitsprisen på en ejerlejlighed faldet med 8,5 pct. siden maj, fremgår det af artiklen