Kære Læser !
Med min fremskredne alder – jeg er født i 1959 – er jeg en af dem der havde SØNDAGSTØJ!!
Husker endnu stadigt hvordan jeg iklædt fin REN kjole og strømpebukser blev ”parkeret” på en spisestuestol med besked om IKKE at røre mig så meget som en centimeter, før mine forældre gav mig lov!! Det hang nok sammen med at jeg var en ”drenge-pige” og ikke kunne se det ”nuttede” i at have fine strømpebukser og kjole på, når jeg hellere ville lege ude i skoven og klatre i træer !! Men NU var jeg altså en pige og en pige havde kjole på !! – I hvert fald om søndagen !!
Hvor mange der stadig håndhæver den tradition i Danmark ved jeg ikke, men mon ikke det er et fåtal ??
Imidlertid er det stadig meget udbredt her i Spanien og hvis jeg skal være ærlig, ja så nyder jeg synet af disse søde veklædte børn, der sammen med deres ligeså velklædte forældre og ofte også bedsteforældre, mostre, onkler, tanter, fætre og kusiner begiver sig gennem byen, på vej mod søndagens mål: Familiemiddag på en restaurant ! Hvis vi selv, en sjælden gang, er ude at spise middag en søndag, ja så giver det middagen et ekstra løft, ud af øjenkrogen at se alle disse glade og velklædte familier ! – Det JEG så ikke forstår er, at de samme børn OGSÅ er rene når middagen er spist!! Som ”drenge-pige” kunne jeg med møje og besvær holde MIN søndagskjole ren i højst en time!!!
Ud over disse traditionelle spanske ”søndags-familie-komsammen-middager” har vi lidt uden for Malaga en noget anderledes restaurant !! Dens rigtige navn kender jeg faktisk ikke, men i folkemunde hedder den slet og ret ”TALLERKENEN”….Det er en meget speciel oplevelse at spise der !!
Jeg skal nu bede dig, kære læser, at visualisere følgende billede på din nethinde: Et betongulv på flere hundrede kvartratmeter, hvor der er opsat ”festteltsider” og tag i blå og hvide striber…På samme betongulv står der runde borde med hvid papirsdug på og med 8 hvide plastichavestole om.
Vel ankommet starter man med at finde et bord og tager derefter selv tallerkener og bestik i plastic med til bordet. En masse tjenere tager mod din bestilling på drikkevarer mens snakken går lystigt ved alle bordene..Så pludselig…næsten på slaget 13.00 ”vælter” det ned ad trappen med tjenere belæsset med 4-6 tallerkener på hver arm, alt imens de RÅBER – selvfølgelig i munden på hinanden - hvilke herligheder de kommer med!! Det kan være krabber, rejer i hvidløg, salat, muslinger, blæksprutter, ja ALT mellem himmel og jord ! Kunsten her er så at GÆSTERNE skyndsomt rækker en hånd – eller hele armen op i luften og på den måde ”bestiller” maden !!
Hele dette scenarie fortsætter 2-3 timer under råb, skrig og latter..Hvis humøret ikke var helt i top da man kom – ja så er det det med garanti efter en sådan middagsoplevelse !!
Maden tilberedes både ude bagved i køkkenet og på store grill – (ups..hvad hedder GRILL i flertal??? Øhh grillS ??), nå never mind, men disse store grill(s?) er opstillet i umiddelbar forbindelse med ”festteltet”…og i den forbindelse kan jeg VARMT anbefale at man IKKE sætter sig tæt på dem og HELLER ikke i røgens vindretning!!!
Men havde vi tænkt os om, havde jeg ikke i dag være indehaver af en ”røget” jakke…..
På de store grill(s?) steges der alt lige fra små steaks, til bøffer så store som grydelåg og her taler vi altså om grydelåg til suppegryder!!!
Deres grillretter var nok de bedste vi og vores venner havde smagt længe ! Efter et par timers ”underholdning” var vi alle – os selv og 4 gode venner – SÅ mætte at vi måtte kaste ” plasticbestikket i ringen” læs: affaldsposen og sige TAK FOR MAD !! Vi sluttede af med lidt is og en kop kaffe og var enige om at det havde været en meget fornøjlig søndagsmiddag, fjernt fra barndommens langsommelige og ikke mindst kedelige familietamtamer med bedsteforældre og gamle tanter, der var støvet af og hentet på Alderdomshjemmet i dagens anledning…
Maden er som sagt god og veltillavet, men en stjerne i Michelinbogen får restauranten dog næppe.
Prisen er nok lige i overkanten af hvad man forventer af en restaurant der selv beder gæsterne dække op med plastictallerkener og plasticbestik.
Vi betalte ca. 30 euro pr. person incl. drikkevarer.
Så hvis du enten er bosat hernede i nærheden af Malaga, eller skal herned på ferie, ja så er det en attraktion jeg kan anbefale !!
Adressen ?? Aner det ikke!! Men jeg kan finde det igen og sender gerne en kørselsvejledning via mail, hvis du skriver til mig ! Husk: Det er KUN om søndagen at der serveres på denne måde!!
De øvrige dage er det en ganske almindelig restaurant !!
Tak fordi jeg måtte tage din tid !
De bedste hilsner
Lene Hjelm, redaktør
Udvandrerne.dk’s Spanien-Forum