JOB, ØKONOMI, JOBMULIGHEDER

Krisen har kostet halvdelen af lønnen og medarbejderstaben

Flag 01-05-14 ~Et minuts læsning · 150 ord

Carmen Collado har krisen i Latineuropa helt inde på livet, hver dag hun tager på arbejde som linnedvasker på et hospital i Madrid. Den kan hun se direkte på lønsedlen og mærke på den arbejdsplads, som hun møder ind på. Lønnen er nemlig halveret, og halvdelen af hendes kolleger er fyret.

Så den 61-årige madrilener må nøjes med glæden over, at hun er bedstemor, og at hun trods alt stadig har et arbejde. Det er nemlig ikke tilfældet for mere end hver fjerde af de 22,7 mio. personer på arbejdsmarkedet i Spanien. Desuden arbejder mange spaniere til lav løn på kortvarige kontrakter, og der er ikke udsigt til væsentlige forbedringer lige med det samme. Nærmest tværtimod.

Spanien har stadig en hård tid foran sig, og på kort sigt skal landet endda igennem en periode med endnu dårligere økonomi, fortæller Santiago Carbo Valverde, der er økonom ved Bangor University i Wales.

Skribentmail: