BOLIG, ØKONOMI, BOLIGKØB, BOLIGSALG

Spanske boligpriser er ca. 30 pct. for høje

Flag 03-04-07 ~Et minuts læsning · 112 ord

Priserne på boliger i Spanien er overvurderet med ca. 30 pct. Dette skudsmål får Spanien fra OECD, den vestlige verdens økonomiske samarbejdsorganisation, som kalder boligpriserne i landet for «oppustede».

Den spanske nationalbank kommer frem til noget tilsvarende. Her lyder vurderingen, at boligpriserne i Spanien er pumpet mellem 24 og 32 pct. for højt op. Nationalbanken forventer dog ikke noget dramatisk fald i priserne, men at markedsprisen på boliger i landet vil falde gradvist til et mere realistisk leje.

Fra tredje til fjerde kvartal af 2006 faldt antallet af bolighandler i Spanien med 12 pct. Samtidig står over 3,4 mio. ejerboliger tomme. Det svarer til 16 pct. af boligmassen, fremgår det af artiklen.

Skribentmail: