Schweiz har ifølge OECD et bruttonationalprodukt (BNP), som ligger 60 pct. over det danske. Og dette faktum synes at skinne direkte igennem til lønningerne. En skolelærer i Schweiz tjener i omegnen af 50.000 kr. om måneden, og en schweizisk taglægger har en månedlig indtægt på DKK 37.000 om måneden. Når skatten og den obligatoriske sundhedsforsikring er betalt, har taglæggeren DKK 28.000 tilbage til sig selv hver måned.

Samtidig er Schweiz verdens mest vellykkede land, og ingen andre lande kommer blot i nærheden. Det fremgår af nye tal fra World Economic Forum, INSEAD, Cornell University m.fl. Dertil kommer, at de 8,1 mio. schweizere har den næstlængste levealder i verden, og at de regnes blandt verdens tre lykkeligste folk. Endelig kommer Schweiz ind som nummer tre på det meget grundige Social Progress Index, som laves af topforskere fra blandt andet Harvard.

Flere peger på, at årsagen til successen skal søges i den decentralisering, som gennemsyrer landet. F.eks. kontrollerer staten kun 11 pct. af økonomien, og den må ikke stifte gæld. Desuden vil det være i strid med grundloven, hvis staten vælger at hæve den fælles indkomstskat til mere 11,5 pct., selskabsskatten til mere end 8,5 pct., momsen til mere end 8,0 pct. i moms eller momsen på mad, medicin og kulturbegivenheder til mere end 2,5 pct. Staten skal desuden aflevere 17 pct. af sine indtægter til kantonerne, som også opkræver skat.

Schweiz styres i højere grad af de 26 kantoner og over 2.500 kommuner, og det sker bl.a. ved hjælp af folkeafstemninger, som typisk foregår hvert kvartal i kantonerne og kommunerne.

Umiddelbart vil mange nok mene, at det er bedre og mere effektivt med større enheder, hvor folk forventes at være mere professionelle. Men ikke Reiner Eichenberger, der er professor ved universitetet i Fribourg.

Han mener, at konkurrencen – og den deraf følgende inspiration – mellem alle de små enheder er afgørende for successen i Schweiz. Vi kan konstant sammenligne og lære af de eksperimenter, som andre kommuner og kantoner sætter i gang. Til sidst får vi en meget konkurrencedygtig drift og administration, fremhæver professoren i artiklen.