POLITI, KRIMINALITET, GENERELT

Hash koster det 10-dobbelte

Flag 27-09-16 ~2 minutters læsning · 222 ord

Euforiserende stoffer er strengt forbudt i Saudi Arabien. Alligevel bliver der både fyret en fed og drukket alkohol i det tørlagte land. Men det koster kassen for saudierne at skeje ud.

Prisen for en flaske Johnny Walker Black Label whisky løber op i DKK 2200, mens et gram hash koster DKK 700. I Danmark er det også forbudt at sælge hash. Alligevel er gadeprisen her 10 gange mindre.

I ørkenlandet bliver hashen blandt andet røget af unge, som går på universitetet. Artiklens skribent har besøgt en af dem, som stadig bor hos sine forældre i Riyadh. Han mødes flere gange om ugen med sine kammerater, hvorefter de går op på taget til forældrenes hus og fyrer en fed, altimens de nyder udsigten ud over hovedstadens tage.

Værten, som ikke ønsker sit navn frem, fortæller, at det ikke er svært at skaffe hash i Saudi Arabien. Visse steder kan det ligefrem købes på gaden.

Saudierne nøjes dog ikke med en sjus og en joint. Designer-drugs ryger også indenbords, og det gælder helt op i samfundets top. I 2015 blev fem af landets borgere anholdt i Beirut Lufthavn på vej hjem til Riyadh. De var på op i deres privatfly med to ton captagon-piller fordelt på 40 kufferter, og den ene af de anholdte var medlem af den saudiske kongefamilie, fremgår det af artiklen.

Skribentmail: