Spanien og Portugal lever oftest med ryggen til hinanden. Selv om de to lande deler halvø, historie og mange kulturelle fællestræk, beskæftiger man sig sjældent mere end højst nødvendigt med naboerne. Og måske er det derfor, at grænseområdet omkring Guadiana-flodens nedre løb så længe har fået lov at passe sig selv - udkant som det er i begge lande.

1970ernes turist-boom på den vestlige del af Algarvekysten og på Costa del Sol i øst fik aldrig rigtig fat her. Og det fortæller alt om, hvordan området blev ladt i stikken, at der først så sent som i 1991 blev bygget en bro over Guadiana. Indtil da var de skramlede færgepramme, der stadig sejler mellem spanske Ayamonte og portugisiske Vila Real, den eneste måde, hvorpå såvel lokale som besøgende kunne krydse floden.

Efterhånden som presset på de traditionelle »turisthelveder« begynder at nå smertegrænsen, er området imidlertid blevet interessant som marked for ferieboliger. Her er smukt med marskland, fine strande og åben egeskov i bjergene bagved. Vejret er upåklageligt. Hverken langs kysterne eller flodbredden er der endnu bygget overvældende meget, og lovgivning vedtaget de senere år beskytter imod, at det sker. Endelig - og nok så vigtigt - er boligpriserne fortsat til at betale, også for almindelige mennesker.

Det er derfor, at Christine Mindedal og Sunnuva Gulklett er her. Da de to danske jurister for et årstid siden startede deres serviceagentur for boligkøbere, valgte de fra begyndelsen at satse på Huelva-provinsen og den østlige del af Algarve. For de er overbevist om, at grænselandet tilbyder en af øjeblikkets bedste investeringer på det europæiske boligmarked.

»Jeg opdagede området, da jeg hjalp mine forældre med at finde en feriebolig. Vi kiggede først i Marbella, men det var ikke til at have med at gøre. I stedet kørte vi vestpå, og da vi kom til Huelva, var vi solgt. Det endte med, at både mine forældre og jeg købte her,« fortæller Sunnuva.

Vi sidder i lobbyen på Mindedal-Gulkletts »operationelle hovedkvarter« - et femstjernet hotel på Isla Canela nær Ayamonte. Isla Canela - en flad halvø i Guardianaflodens delta med fine strande ud mod Atlanten - huser en af områdets få traditionelle turistbebyggelser med tilhørende golfbane.

Sunnuva og Christine er ikke alene om at synes om stedet. Den spanske landsholdsspiller, José Antonio Reyes, har netop købt her. På den anden side af floden i Portugal er præsidenten for den store Lissabon-klub Benfica blandt tilflytterne, mens Microsoft-bossen Bill Gates har vist interesse.

Både lokale og udlændinge, stenrige og mere moderat velhavende har fået øjnene op for grænselandet. Her er potentiale i markedet og penge at tjene, hvis man køber rigtigt, men også masser af fælder og fusk. Og det er her, at Sunnuva og Christine ser deres rolle som købers kvinder på et ofte svært gennemskueligt boligmarked.

Købers kvinder

»Når vi har kastet os ud i det her, er det fordi, vi synes, at der mangler en engageret mellemmand, som tilbyder en bredere og mere nuanceret rådgivning,« siger Christine og fortsætter:

»Blandt vore venner og familie har flere oplevet handler, hvor de har følt sig dårligt behandlet over et mangelfuldt produkt. Der har været problemer med byggetilladelse, ulovlige installationer eller mangelfuld rådgivning i al almindelighed. Her er det, at vi som en uafhængig part kan repræsentere køberen på et marked, hvor mellemmænd næsten altid repræsenterer sælgere og bygherrer.«

I praksis består arbejdet i at finde frem til ejendomme, der svarer til de enkelte kunders ønsker og behov. Det sker via et netværk af kontakter til lokale ejendomsmæglere og internationale developere, som de to piger gennem de seneste måneder har opbygget via hårdt og vedvarende benarbejde.

»Trods vort bly ydre kan vi godt skrue bissen på. Og nogle gange bliver folk hernede godt trætte af os, fordi vi stiller krav om ordentlige metoder, men deres opfattelse af os betyder mindre, hvis det er til gavn for vore kunder,« forklarer Christine.

Prisen for deres indsats er én procent af købssummen. Penge, som er givet godt ud, mener de.

»F.eks. er det i dette område sådan, at en ejendom kan være sat til salg hos flere ejendomsmæglere. Og vi har set tilfælde, hvor der var 20 procent forskel på købesummen for nøjagtig samme ejendom fra den ene mægler til den anden. Det er sådan noget, det kan være vanskeligt at gennemskue for den almindelige boligkøber.«

Politifolk og skolelærere

Og den »almindelige« boligkøber eksisterer i høj grad. Sunnuva og Christine er overrasket over, hvor mange af deres hidtidige kunder som er politifolk, skolelærere eller sygeplejersker. Folk med en relativt begrænset indkomst, der alligevel er klar til at sætte penge i en sydeuropæisk drøm.

»Folk kommer med budgetter lige fra 650.000 kroner og op til f.eks. otte millioner. Men hvis der er noget, som flere af vore kunder har til fælles, er det måske, at de har rejst meget og kender store dele af verden. Og når de interesserer sig for området her, er det, fordi det har noget uspoleret over sig. Ikke mindst i Portugal,« siger Christine og Sunnuva.

Mens vi kører tilbage mod Ayamonte, kan vi se det ligge og lokke ovre på den anden side af floden. Først marskområderne befolket af flamingoer og et utal af andre fugle-, fiske- og skaldyrarter. Så Vila Real, områdets portugisiske hovedby. Og længere inde i landet på en bakketop den gamle fæstning, Castro Marim, hvorfra portugiserne i sin tid holdt godt øje med de upålidelige spaniere, der ovre på deres side kiggede mistroisk tilbage.

I dag er grænsen mest symbolsk. Broen og Schengen-aftalen er kommet for at blive, og de seneste år er tilflyttere fra nær og fjern begyndt at følge efter. Det hengemte grænseland er langt om længe kommet på kortet - ikke blot på Den Iberiske halvø, men over hele Europa.