VIRKSOMHED, STATISTIK, LANDEJENDOMME, VINGÅRDE

Her har danske landmænd opkøbt flest landbrug

Flag 29-05-10 ~Et minuts læsning · 162 ord

Danske landmænd har efterhånden investeret i næsten 400 landbrugsbedrifter i udlandet, og Polen topper listen med over 50 landbrugsbedrifter, som danskere er involveret i. Det fremgår af en opgørelse, som DLBR Advice, Landbo Syd og Nykredit har lavet.

Polen bliver dog bidt i haserne af både Rumænien og Baltikum, hvor danske landmænd i hvert af de to områder har investeret i ca. 50 landbrug. På de følgende pladser kommer Tyskland, Frankrig og Storbritannien, hvor danske landmænd er involveret i henholdsvis 20, 20 og 18 landbrugsvirksomheder.

Derudover har danske landmænd sat penge i 10-15 bedrifter i Sverige, 10 store bedrifter i Slovakiet, 10 bedrifter i Ukraine, 8 bedrifter i Rusland og 5 bedrifter i Bulgarien.

I de senere år er interessen hos danske landmænd for at drive landbrug i udlandet løjet en del af. Men der er dog på det seneste blevet investeret i tre projekter i Rusland, ligesom især danske producenter af smågrise har købt landbrug i Tyskland, fremgår det af artiklen.

Skribentmail: