I årtier og frem til 2007 steg boligpriserne i Danmark og Norge med nogenlunde samme fart. En lejlighed i de centrale dele af København og Oslo kostede også nogenlunde det samme. Men i 2007 sker der pludselig noget enestående. Priserne i København rasler ned, mens de omvendt forsætter med at skyde i vejret i Oslo med en kraft og styrke, som næppe før er set større over en så lang periode.

Prisen på lejligheder i den indre del af Oslo er siden dengang steget med 40 pct., mens de herhjemme er faldet med 20 pct. Det betyder, at prisen for en lejlighed i de centrale dele af Oslo nu er oppe på intet mindre end 52.000 kr. per kvadratmeter, mens centrale Stockholm ligger på 38.200 kr. og København på tæt ved 23.000 kr. per kvadratmeter. En pæn lejlighed, som i København koster to mio. kr., skal der med andre ord betales 4,5 mio. kr.for i Oslo lige nu.

Det har sat gang i en heftig debat i Norge, om hvorvidt en voldsom prisboble er ved at blive pumpet op, præcis som det blev set ikke bare herhjemme, men også i Irland, Spanien, USA og mange andre steder indtil finanskrisen begyndte at rulle.

Ingen boligboble

Men der er ingen boble, har »Statistisk Sentralbyrå« (SSB) i Norge med forskningsleder Torbjørn Eika i spidsen for nylig slået fast. Han henviser til, at indtægterne stiger hastigt i Norge, hvilket sætter stadigt flere i stand til at købe dyrt. Befolkningen vokser også hastigt i Oslo i disse år, og dertil kommer, at renten er historisk lav. Der kommer altså ikke bare flere indbyggere, de er også rigere og kan låne billigere end før, fremhæves det.

Norge har også haft en mere gunstig økonomisk udvikling end Danmark de senere år og står i dag med en lavere ledighed og markant højere velstand.

Der er heller ikke blevet bygget så mange nye boliger i Oslo, som der blev i København i de gode år. Det store byggeri af især nye projektlejligheder frem til 2007 var med til at forstærke nedturen, da den endelig ramte det københavnske boligmarked.

Markedet for udlejning af boliger er også mere reguleret i Danmark end i Norge. Det betyder, at en del køber boliger op i Oslo alene for at tjene på udlejning.

Om der så er en boligboble i Norge er uhyre svært at sige med sikkerhed. Det er nemlig meget indviklet at finde ud af, om det er spekulation eller mere fundamentale forhold som stigende indkomster og faldende renter, der driver priserne op.

Den Internationale Valutafond (IMF) har anslået, at de norske boligpriser er 15 til 20 pct. højere, end hvad der kan forklares ud fra rent økonomiske forhold. Men de har understreget, at der er meget stor usikkerhed ved den slags beregninger. Den vestlige verdens økonomiske samarbejdsorganisation (OECD) ved også, hvor vanskeligt det er udpege en boligboble.

Det irske boligboom

I 2006 lavede OECD således en større analyse af det irske boligmarked. Det skete efter at kvadratmeterprisen på lejligheder i Dublin steg til mere, end der skulle betales i London, Paris og

ürich, som traditionelt har haft de højeste boligpriser i Europa. Fra 1995 til 2005 blev prisen på lejligheder i Dublin tredoblet. Men OECD afviste, at der var en boligboble. Det var en bemærkelsesværdig vækst i folks indkomster, lave renter, høj befolkningstilvækst og stor indvandring, der skabte det irske boligboom, vurderede OECD. Det er præcis de samme faktorer, der nu bruges til at forklare det norske boligboom.

Noget af det samme blev set i Danmark, hvor både Danmarks Nationalbank, Erhvervsministeriet, de økonomiske vismænd og mange andre flere gange afviste, at der var en boligboble, som kunne springe med et brag. At det så alligevel gik galt både herhjemme og i Irland, er ikke det samme som, at det også vil ske i Norge. Men på meget langt sigt, kan boligpriserne ikke stige mere end folks lønninger. Sker det, vil alle indtægter før eller siden gå til boligen, så der slet ikke er penge til mad og varme. Det går ikke, så før eller siden vil det norske boligmarked nok køle lidt af, men hvornår det sker, kan ingen med sikkerhed sige.