JOB, ØKONOMI, LØN, ARBEJDSFORHOLD

Et pas ganger lønnen med 10

Flag 02-01-13 ~Et minuts læsning · 151 ord

21 år efter at FN befriede Kuwait for Saddam Husseins besættelsesstyrker, er den lille oliestat fortsat præget af stor økonomisk forskelsbehandling mellem statsborgere og ikke-statsborgere. 23 af landets 3,4 mio. indbyggere er gæstearbejdere, bl.a. fra Iran, Indien, Bangladesh og Filippinerne, og de tjener typisk mellem DKK 2500 og 4000 om måneden, mens lønnen for en kuwaitisk statsborger ligger på mellem DKK 40.000 og 60.000 om måneden.

Begge grupper kan nyde godt af, at skatteprocenten ligger på nul, og at en liter benzin koster DKK 1,00.

Men tilbage står, at en iransk havnearbejder tjener DKK 2600 om måneden før/efter skat, og en indisk taxachauffør kan køre DKK 6000 hjem om måneden før/efter skat. Altimens lærer med kuwaitisk pas får DKK 40.000 i månedsløn, mens den kuwaitiske medarbejder i forsvarsministeriet tjener DKK 60.000 om måneden. En højere stilling i olieindustrien eller i regeringen indbringer ofte DKK 100.000 om måneden, fremgår det af artiklen.

Skribentmail: