JOB, ØKONOMI, LØN, ARBEJDSFORHOLD

Løn på niveau med dansk bistandshjælp

Flag 07-04-15 ~Et minuts læsning · 180 ord

Danske Camilla Kaas har en kandidatgrad fra Copenhagen Business School (CBS), og hun arbejder som global merchandiser i det italienske modehus Tod’s. Alligevel tjener hun ikke mere, end hun ville få på bistandshjælp i Danmark.

Oven i dette strækker arbejdsdagen sig over minimum 10 timer - plus lidt ekstra timer i nogle af weekenderne. Men betaling for overarbejde må Camilla Kaas kikke i vejviseren efter. Og fleksibiliteten gælder ikke den modsatte vej. Hvis hun en dag skulle få brug for at gå lidt før fyraften for at nå et fly til Danmark, trækkes tiden fra hendes ferie.

Som en ekstra «bonus» skal man finde sig i meget som medarbejder i et italiensk firma. Bl.a. oplevede Camilla Kaas i et andet italiensk firma at blive ignoreret af sin chef i to uger, efter at hun havde lavet en fejl.

Arbejdsforholdene rækker vel til et mindre hjerteslag hos de fleste danske fagforeningsfolk. Men Camilla Kaas har valgt at se konstruktivt på sin situation. Hun brænder fortsat for sit fag. Og så er hun blevet tykhudet. Helt uden beregning, fremgår det af artiklen.

Skribentmail: