VIRKSOMHED, ØKONOMI, JOBMULIGHEDER

Mafiaen flygter fra økonomisk ruin

Flag 19-12-15 ~Et minuts læsning · 163 ord

Syditalien er ellers mafiens hjemmebane. Men nu er økonomien blevet så dårlig i landsdelen, at selv mafiaen flygter. Det skriver i hvert fald Roberto Saviano, der er forfatter til den internationale bestseller Gomorra om mafiaen i Napoli-området. Og det gør han i et åbent brev til den italienske statsminister.

Frem til 2001 udviklede økonomien sig på samme måde i det nordlige og det sydlige Italien, men siden er det gået hver sin vej i de to ender af landet. I 2014 er det f.eks. kommet så vidt, at Calabrien - helt nede på Italiens støvlehæl - havde et bruttonationalprodukt på 42 pct. af det, der kunne mønstres i regionen Lombardiet i den anden ende.

Produktionen falder altså til under det halve fra nord til syd. Samtidig er arbejdsløsheden 2,5 gange større i syd, hvor ledigheden har passeret 20 pct. En stor del af sydens produktionsapparat er simpelthen forsvundet siden 2001, lyder forklaringen ifølge artiklen fra Stefano Prezioso, der er leder af forskningsinstituttet Svimez.

Skribentmail:

Mere info: http://finans.dk/live/okonomi/ECE8298226/Forfatter-Selv-mafiaen-flygter-nu-fra-Syditalien/?articleId=8298226&ctxref=ext