FORBRUG, ØKONOMI, MOMS

Billigste forbrugerpriser blandt ni rige EU-lande

Flag 17-06-07 ~Et minuts læsning · 130 ord

Italien er det billigste sted at svinge indkøbskurven blandt de ni rigeste EU-lande. Det viser en opgørelse fra Eurostat og OECD, som den danske KonkurrenceStyrelse har benyttet i en ny konkurrenceredegørelse.

Forbrugerpriserne i Italien ligger 14 pct. under gennemsnittet for de ni lande, som er Danmark, Finland, Sverige, Frankrig, Tyskland, Belgien, Holland, Storbritannien og altså Italien.

Det dyreste land i opgørelsen er Danmark, hvor forbrugerpriserne ligger 23 pct. over gennemsnittet for de ni rige EU-lande.

Det betyder med lidt trykkeri på lommeregneren, at priserne i Italien gennemsnitligt er ca. 30 pct. lavere end i Danmark.

De billige italienske forbrugerpriser skyldes især lavere moms og afgifter. Trækkes moms og afgifter ud af beregningen, kommer Holland ud som det billigste land af de ni, mens Italien besætter andenpladsen, fremgår det af artiklen.

Skribentmail: