BOLIG, ØKONOMI, BOLIGKØB, FERIEBOLIGER, LEJLIGHEDER, LUKSUS

Her er ejendomspriserne fordoblet under krisen

Flag 01-09-14 ~Et minuts læsning · 187 ord

Finanskrise? Boligkrise? Ikke i Hong Kong. Her er ejendomspriserne mere end fordoblet under krisen. Helt nøjagtigt er de steget med 120 pct. fra 2008 til 2013.

Det særdeles ophedede boligmarked i ø-staten viser sig bl.a. ved prisniveauet på de ekstravagante lejligheder, der sættes til salg. Rekorden indehaves ind til videre af Henderson Land, der har sat en såkaldt «Unit A penthouse» på adressen 39 Conduit Road til salg for DKK 464 mio.

Dermed sætter firmaet sig på den aktuelle pris-trone foran entreprenør-firmaet Swire Pacific, som i 2012 solgte en lejlighed i Hong Kong til DKK 327 mio. Samme firma har siden solgte endnu to lejligheder til DKK 309 mio. stykket.

Ejendomsmarkedet bliver af mange betragtet som en sikker havn på linie med London. Forskellen er blot, at fastlands-kineserne er den dominerende købergruppe, hvor det i London er arabere og russere.

I perioden 2009 til 2013 blev cirka halvdelen af de udbudte luksuslejligheder i Hong Kong solgte til kinesere, fremgår det af artiklen. De ønsker at trække penge ud af Kina, hvor der ikke længere er så gode muligheder for at investere, lyder forklaringen fra analytiker Simon SMith.

Skribentmail: