REJSE, TRANSPORT, ØKONOMI, BILER, ENERGI

Halvanden krone at spare på benzinen

Flag 07-09-12 ~Et minuts læsning · 205 ord

Mens de danske benzinpriser ikke findes højere i hele EU, så er der penge at spare ved at købe benzinen i Frankrig. Her kan du typisk få en liter benzin for DKK 1,50 mindre end de DKK 13,82, som var prisen i Danmark d. 27-8-12.

Dertil kommer, at den franske præsident, Francois Hollande, i sin seneste valgkamp lovede at lægge loft over de franske benzinpriser. Det er ikke sket endnu, men hans økonomi- og finansminister, Pierre Moscovici, har spiller ud med, at prisen skal sænkes med 45 øre pr. liter. Betingelsen er dog, at benzinleverandørerne skal bidrage med halvdelen af sænkningen, mens resten skal ske, ved at staten sænker benzinafgifterne.

Man har opgjort benzinpriserne i EU siden 2005, og tidligere skete det faktisk, at de danske benzinpriser lå under gennemsnittet i EU i enkelte uger. Men det seneste år har benzinpriserne i Danmark - med få undtagelser - ligget højere end priserne i alle de andre EU-lande. I forhold til EU-gennemsnittet skal danske bilister p.t. betale en merpris på cirka DKK 1,00 for at tanke op.

Når danskere fylder tanken, er det kun 49 pct. af prisen, som går til benzinselskaberne. 51 pct. går til energiafgifter, CO2-afgifter og moms til staten, fremgår det af artiklen.

Skribentmail: