I medfør af § L-66 i Den Franske Lovbog om Skattesager kan skattepligtige skønsmæssigt skatteansættes, såfremt der ikke inden udløbet af en legal frist er indleveret selvangivelse for samtlige indtægter, herunder også kapitalgevinster, som måtte være realiseret i indkomståret, men naturligvis også skat af løn. Samme regler gælder endvidere ved fravær af besvarelse på skattevæsenets spørgsmål eller fremlæggelse af behørig dokumentation inden en vis frist.

Henvendelsen fra skattevæsenet vil typisk være en påkravsskrivelse - Mise en Demeure.

Skønsmæssig ansættelse kan omfatte alle skatteforhold. Metoden kan anvendes overfor alle skattepligtige; fysiske og moralske (sidstnævnte er selskaber). Der beskattes med et skønsmæssigt fastsat beløb hvis skattemyndighederne er i besiddelse af vægtige indicier, og der beskattes fra det tidspunkt den skattepligtige skønnes at have kunnet råde over påståede indtægter.

En administrativ domstol vil kunne vurdere om fravær af selvangivelse eller svar fra den skattepligtiges side eventuelt har kunnet skyldes helbredstilstand, en force majeure-situation eller andre rimelige årsager, og som derfor kan bremse eller udsætte en skønsmæssig skatteansættelse. Måtte dette ikke være tilfældet, kan skattevæsenet fortsætte en skatteinddrivelse. Den omstændighed, at eventuelt for sent fremsendte erklæringer alligevel er ankommet til skattevæsenet inden inddrivelse iværksættes, påvirker ikke anvendelsen af denne procedure når den først er sat i værk.

Hovedreglerne

Den ene hovedregel er, at den skattepligtige skal have underskrevet og indsendt selvangivelse for samlede indtægter inden udløb af den fastsatte frist. Hvis skattevæsenet hævder, at en erklæring enten ikke er dateret eller først er indleveret til skattevæsenet efter udløb af en fastsat frist, bestrides ikke nødvendigvis indholdet af den skattepligtiges angivelse. Men hvis en skattepligtig er i den situation, at denne skønsmæssigt skatteansættes, fordi der ikke er opgivet en korrekt selvangivelse, er undskyldende argumenter for ”uregelmæssighederne”, og som kunne have ophævet skattemyndighedernes påbud om betaling og en undersøgelse af den samlede skattemæssige situation, uden virkning.

Den anden hovedregel er, at det påhviler en skattepligtig, der har fået en henvendelse fra skattemyndighederne om at fremlægge forlangt dokumentation og, at besvare inden fristens udløb. Fx med hensyn til et eventuelt ejerskifte eller dokumentation for et frasolgt forretningsgrundlag. Hvis der ikke svares, er det ikke sådan, at bevisbyrden vendes og derfor godkender skattemyndighedernes krav. Det ville ikke være i overensstemmelse med § 6 i De Europæiske Menneskerettigheder. Men når der foreligger en skønsmæssig skatteansættelse, og den eller følgende korrespondance ikke besvares, vil en argumention man hidtil måtte have ført, samlet set blive tilsidesat.

I medfør af § 1701 i Den Franske Lovbog om Skattelovgivning skal alle afgifter og skatter betales rettidigt. Forsinkelse eller udsættelse af betaling under påskud af indsigelser eller et hvilket som helst anden anledning, accepteres ikke. Ingen offentlig fransk forvaltning eller skattemyndighed, endsige de ansatte skattefunktionærer selv, har adgang til at sætte en inddrivelse i bero. Fx. skatter, registreringsafgifter eller pådragne bøder. Hvis det skulle forholde sig således, ville de blive holdt personligt ansvarlige for de ubetalte afgifter.

Skattevæsenet skal ved skønsmæssig skatteansættelse iagttage en række formaliteter. Forestiller man sig en kompleks skattesituation indeholdende adskillige og uafhængige lovbestemmelser og konsekvenser, fx kumulative beskatninger, skal påkrav om betaling nævne skattebeløbet samt enhver af disse bestemmelser samt ikke bare henvise, men citere relevante lovtekster, der kan finde anvendelse.