JOB, KVALITET, UDSTATIONERING

De glemmer sig selv – om bagsiden af et udlandsophold

Flag ARTIKEL 30-03-08 ~3 minutters læsning · 635 ord

Hun averterer i kirkebladet for den danske kirke i Paris. En lille sober annonce: Anne Hald-McLean, dansk psykolog. Og så et telefonnummer.

Et nummer, der for en del danskere er en nødlinje, når tilværelsen langt hjemmefra pludselig er ved at krakelere. Når udelivet ikke kun er receptioner og glamour.

«Jeg møder især kvinder i min konsultation. Mange af dem føler sig alene og mangler det netværk, de havde derhjemme. De er kommet ind i en negativ spiral.»

I følge Anne Hald-McLean kan det undertiden være endog meget hårdt for psyken at skulle leve i en fremmed kultur. Og især, hvis man ikke har noget meningsfyldt at beskæftige sig med.

«Det er min erfaring, at det egentlig går meget godt for alle dem, som har et spændende job eller noget andet at gå op i. For eksempel den enlige karriere-kvinde, der selv er rejst ud. Hun klarer sig generelt godt, for hun har et arbejde, som hun bliver værdsat for, og hun kan i princippet selv bestemme over sin tilværelse. Også, hvornår hun vil tage hjem igen,» siger Anne Hald-McLean.

«Mange medfølgende hustruer har det derimod svært, og nogle lider ligefrem under det man populært kalder ’trailing spouse syndrome’ – altså medfølgende ægtefælle syndromet. Det er oftest kvinder, som hjemme har haft et godt job, og som nu – efter manden er blevet udstationeret – sidder i en lejlighed i Paris, mens manden arbejder og børnene går i skole.

Nogle bliver faktisk alvorligt deprimerede. De føler, at de ikke længere har noget at stå op til, føler sig passive, isolerede og ensomme. Kan ikke tage sig sammen til selv de mest dagligdags ting,» siger Anne Hald-McLean.

«Jeg forsøger at lære en sådan kvinde at udfordre sine egne negative tanker. Hun får det bedre, når hun ændrer sin selvdestruktive måde at opfatte tingene på. Hun genvinder sit selvværd, og det gør det muligt for hende at foretage ændringer i sit liv.

For mange medfølgende hustruer er det selvfølgelig svært at finde et egentligt lønnet job, men der er jo andre muligheder: Et universitetsstudium for eksempel. Hun skal i gang med noget, hun brænder for. Noget meningsfyldt.»

Efter den første forelskelse

En anden gruppe, som ofte har problemer, er de danske kvinder, der er flyttet til Frankrig, fordi de er blevet gift med en franskmand.

«Disse ægteskaber kan selvfølgelig fungere lige så godt som andre ægteskaber. Men hvis problemerne først melder sig, kan det være ekstra svært for disse kvinder. Mange føler sig afskåret fra deres kultur, fordi de har gjort så meget for at tilpasse sig, at de næsten har ignoreret sig selv og deres egne behov. Jeg har mødt danske kvinder, som har gjort sig så stor umage med at falde til, at de med vilje ikke har taget kontakt til andre danskere i flere år.

Men i takt med, at problemerne vokser, bebrejder de ofte manden, at de har måttet opgive så meget for hans skyld. For eksempel, at de aldrig fik noget arbejde, der svarede til deres professionelle kvalifikationer. Fordi en dansk uddannelse ikke altid accepteres på det franske arbejdsmarked.»

I følge Anne Hald-McLean søger mange kvinder desværre først psykolog meget sent. Fordi det stadig er tabu for danskere at søge hjælp.

«Jeg prøver at styrke disse kvinder. Prøver at få dem til at indse, at deres lave selvværd skyldes, at de har glemt sig selv. De skal hjælpes til at sætte mere fokus på sig selv.»

For psykologen er disse kvinder ofte sværere stillet end andre med ægteskabelige problemer. Fordi en skilsmisse har langt mere alvorlige følger, end den ville have for en familie i Danmark.

«Hvis hun fortryder og vil hjem til Danmark, splitter hun familien. Eventuelle børn kommer til at bo langt fra deres far, og der står heller ikke noget arbejde og venter på hende. Hun skal starte helt forfra.»