BOLIG, GENERELT, LANDEJENDOMME, VINGÅRDE

Vinslotte til spotpris i visse distrikter

Flag 22-02-07 ~Et minuts læsning · 161 ord

Frankrig er presset som vinproducent af nye vineksportører som Chile og Australien. Alligevel kan de franske topdistrikter holde prisen på deres vine, og det betyder, at det stadig er nærmest umuligt at købe et vinslot i områder som Bordeaux, Champagne og Provence for penge. Her ligger priserne for et topslot på ca. 1 mio. euro pr. hektar.

Til gengæld er priserne for vinslotte faldet kraftigt i stort set alle andre franske vindistrikter, hvor vinkrisen kradser ubønhørligt. Derfor er der særligt gode muligheder for at købe et billigt vinslot i Languedoc - men også i distrikter som Bourgogne, Rhône, Beaujolais og mindre kendte dele af Bordeaux.

Her kan man erhverve sig et vinslot for helt ned til 5 mio. DKK, og for den dobbelte eller tredobbelte pris kommer man langt. Prisen er lav, hvis de tilhørende vinmarker ligger i den dårlige ende. Det giver til gengæld mulighed for i stedet at braklægge markerne og få tilskud fra EU, fremgår det af artiklen.

Skribentmail: