Boligmarkedet i Frankrig og navnlig Sydfrankrig er fortsat i stigning. Seneste opgørelse fra Chambre des Notaires i departementet Alpes-Maritimes (som langs kysten dækker fra Menton til Cannes – Côte d´Azur) og er offentliggjort medio oktober 2007, refererer til en gennemsnitlig stigning baseret på samtlige registerede handler fra 1. juni 2006 til 30. maj 2007 på 10%.
I 2006 noterede Chambre des Notaires i departementet Alpes-Maritimes en gennemsnitlig stigning 16% og i 2005 18%. Man kan derfor konkludere, at pristigningen er procentvis set er faldende i perioden, men fortsat i stigning.
Tallene er grove gennemsnit. For i 2007 steg en lejlighed centralt placeret i Nice 10,7% og i det nordlige Nice 4%. I baglandet (fx Sospel) er stigningen registreret til 28%. Mouans Sartoux steg 21,3%, Cannes 6%, Antibes 7,3% og snestationsområderne i Alpes-Maritmes (fx St.-Etienne-de-Tinnée) 15%.
Siden 2001 er ejerlejligheder på Côte d´Azur steget med i alt 112%. Hus/villa med i alt 71%. For ejendomshandler til et handelsbeløb over 700.000,00 Euros var en ud af to købere udlændinge.
17% af køberne er udlændinge – ligesom i 2006, i det italienere i år tegner sig for 7,8%, britter for 2,5% og danskere for 0,7%.
Generelt set har notarene på Côte d´Azur i perioden 2006 – 2007 notereret sig lidt færre handler, men – som det fremgår - til højere priser.