BOLIG, ØKONOMI, BOLIGKØB, BOLIGSALG, LEJLIGHEDER

Pludseligt fald i boligpriserne

Flag 29-05-08 ~2 minutters læsning · 240 ord

I departementet Alpes-Maritimes, som bl.a. dækker Nice og Grasse, steg boligpriserne i gennemsnit med 9,5 pct. i 2007. Men nu er boligpriserne bremset kraftigt op i området. I Nice er priserne på lejligheder således faldet med 1,7 pct. fra april 2007 til april 2008.

I Arles er lejlighederne dog faldet med fem pct. i den samme periode, mens prisfaldet i Aix-en-Provence lyder på 1,3 pct., og Avignon har oplevet et fald på 1,2 pct. I Marseilles som helhed har priserne på lejligheder ligge stabilt. Det fremgår alt sammen af en opgørelse fra ejendomsmæglerkæden la Côte Immo.

Ifølge de seneste beregninger fra notarerne er Nice et forholdsvist billigt sted at købe lejlighed i Alpes-Maritimes. I den kendte turistby koster en lejlighed i snit DKK 28.650 pr. kvadratmeter, mens den gennemsnitlige kvadratmeterpris for lejligheder i hele departementet lyder på DKK 30.300. Det er bl.a. egnen omkring Grasse, Antibes og dansker-magneten Vence, der trækker op med et snit på DKK 32.175 pr. kvadratmeter lejlighed.

Selv om priserne på lejligheder er bremset op på det seneste i Alpes-Maritimes, er den langsigtede tendens dog fortsat kraftigt opadgående. Hvis du er en af de heldige, der har købt en lejlighed i departementet i år 2000 for en mio. DKK, vil du kunne sælge den i dag for DKK 2,5 mio. Det giver en kraftigere prisstigning end i Frankrig som helhed, hvor den samme lejlighed «kun» ville være steget til DKK 2,2 mio., fremgår det af artiklen.

Skribentmail: