POLITI, KRIMINALITET, JURA, REGLER, MENNESKERETTIGHEDER

Voldtægtsoffer røg i fængsel

Flag 10-01-17 ~Et minuts læsning · 194 ord

Engelske Zara Jayne Moisey har været ude for den forfærdelige oplevelse at blive voldtaget af to mænd i forbindelse med en ferie i Dubai. Hun anmeldte forbrydelsen til det lokale politi, men det skulle hun ikke have gjort. Her blev hun nemlig ikke behandlet som et offer - men sat i fængsel.

Så nu kan gerningsmændene ånde lettet op, altimens den 25-årige kvinde er anklaget for sex uden for ægteskabet. Det sidste er nemlig forbudt i De Forenede Arabiske Emirater.

Sagen har fået advokatgruppen Detained in Dubai til at fraråde anmeldelser af sexforbrydelser i Dubai. Anmelderen risikerer at blive offer for manipulation. Dubais politi sondrer ikke mellem voldtægt og samleje med samtykke, fremfører Radha Stirling, der er chef for gruppen, til den engelske avis The Mirror.

Menneskerettighedsorganisationen Amnesty International ser sagen som en bekræftelse på, at Dubais myndigheder bliver ved med at forskelsbehandle. De behandler voldtægtsofre som kriminelle i stedet for at efterforske og retsforfølge forbryderne, siger Drewery Dyke fra fra organisationen til Stuff.co.nz.

Zara-Jayne Moisey er blevet løsladt mod kaution, mens hun afventer retssagen. Ventetiden er hun nødt til at tilbringe i Dubai, eftersom hendes pas er blevet inddraget, fremgår det af artiklen.

Skribentmail:

Mere info: http://ekstrabladet.dk/ferie/advarsel-til-turister-i-dubai-anmeld-ikke-sex-overfald/6420108