Du kan blive ejer af et lille stykke Frankrig eller Spanien ved kysten ud for den arabiske metropol Dubai. Stykket er nærmere bestemt en lejlighed på øerne, der skal forestille de to lande i det kunstige ø-projekt «The World».
Men selv et lille bid af de to lande løber op her. den billigste lejlighed på øerne koster DKK 4,7 mio., og så er der endda tale om en et-værelses lejlighed. Et priseksempel på en villa er DKK 26,5 mio.
Med i prisen følger så også, at du bliver nabo til filmstjerner som Angelina Jolie og Brad Pitt samt sangeren Rod Stewart og fodboldspilleren David Beckham.
Boligerne på de to øer er et led i projekt Aquitainia, som den britiske Select Group samt det portugisiske ejendomsmæglerselskab International Realty Group (IRG) står bag. Medejer af IRG er bl.a. danskeren Ole Jespersen. Han kan fortælle, at prisniveauet på ingen måde har afskrækket køberne. 20 pct. af projektet er allerede solgt eller reserveret, selv om de første boligerne først vil stå klar i 2011, fremgår det af artiklen.