INVESTERING, ØKONOMI, AKTIER

Tre-seks gange billigere investeringsforeninger i udlandet

Flag 22-08-09 ~Et minuts læsning · 167 ord

I udlandet kan du betale helt ned til mellem 0,09 og 0,11 pct. i årlige omkosterninger ved at være medlem af en investeringsforening, der investerer i europæiske eller globale aktier. I Danmark er de billigste af slagsen mellem tre og seks gange dyrere.

De danske investeringsforeninger er som gennemsnit billige målt på årlige omkostninger i forhold til udenlandske. Men spredningen i det danske felt er kke stor nok, til at nogen af de danske foreninger kommer i nærheden af de billigste i Europa.

Direktør i InvesteringsForeningsRådet (IFR), Jens Jørgen Holm Møller, peger dog på, at de danske foreninger inden for passive investeringer som gennemsnit er tredjebilligst blandt 11 europæiske lande. Det underbygger efter hans mening, at de danske investeringsforeninger er billige.

Når de danske foreninger ikke ligger i den europæiske top mht. til årlige omkostninger, skyldes det ifølge direktøren, at de ikke er store nok. Flere af de allerbilligste investeringsforeninger i udlandet har mere volumen end hele det danske marked, påpeger Jens Jørgen Holm Møller ifølge artiklen.

Skribentmail: