PENSION, OPSPARING, KØB, SALG, KAPITALPENSION, PENSION, MED, LØBENDE, UDBETALING, PRIVATTEGNEDE, PENSIONER, UDENLANDSK, PENSION

Udenlandske pensionsselskaber vil komme til landet

Flag 06-02-07 ~Et minuts læsning · 141 ord

EF-dommen om, at den danske stat ikke længere kun må give fradrag for pensionsindbetalinger til danske pensionsselskaber, vil få udenlandske selskaber til at etablere sig her i landet. Det forudser pensionseksperten Jørgen Svendsen fra forsikringsmæglerfirmaet Willis.

Og de udenlandske selskaber vil få lettere ved at konkurrere med de danske selskaber end førhen, hvor bl.a. det tyske selskab Hamburg-Mannheimer forsøgte at komme ind på det danske pensionsmarked - men uden held.

Nu behøver de udenlandske selskaber nemlig ikke længere at etablere en filial i Danmark. De kan nøjes med et salgskontor, som giver bedre mulighed for synergi med hovedkontoret - og dermed lavere omkostninger. Det vil samtidig presse prisen på pensionerne ned på det danske marked,mener pernsionseksperten.

Jørgen Svendsen forudser ifølge artiklen bl.a., at schweiziske Zürich og Winterthur, norske Storebrand samt Lloyd vil gå ind på det danske marked efter EF-domstolens afgørelse.

Skribentmail: