PENSION, OPSPARING, SKATTER, AFGIFTER, KAPITALPENSION, PENSION, MED, LØBENDE, UDBETALING, PENSIONSAFKASTBESKATNING, PRIVATTEGNEDE, PENSIONER, UDENLANDSK, PENSION

Slip for skat af pensionsafkast med ny dom

Flag 31-01-07 ~2 minutters læsning · 214 ord

Gårsdagens dom fra EF-domstolen om Danmarks forskelsbehandling af danske og udenlandske pensionsselskaber skaber grobund for, at danskere i stedet får mulighed for at spare op i et udenlandsk pensionsselskab efter de samme regler, som gælder for de danske selskaber.

Det har den store fordel, at de pågældende sparere kan se frem til et dansk fradag i indkomsten for deres indbetalinger på pensionsordningen, samtidig med at de slipper for den løbende danske skat på pensionsafkastet - den såkaldte PAL-skat - på 15 pct.

De danske pensionsselskaber vil dog ikke se passivt til, hvis det skulle gå hen at blive en fordel for danskerne at tegne en pensionsordning i udlandet. De er klar til at følge efter kunderne.

Cheføkonom Jens Christian Nielsen fra Danica peger på, at Danske Bank koncernen, som Danica er en del af, allerede sælger pensioner i både Norge og Sverige, lige som den er på vej til at gøre det samme i Irland. Vi kan let betjene de danske kunder fra udlandet, hvis det skulle blive nødvendigt, siger han.

Også Christina Lage, adm. direktør for Nordea Liv & Pension, har kridtet skoene. Her har man afdelinger i alle nordiske lande samt Polen og Luxembourg, så koncernen er godt klædt på til nye regler, uanset hvordan de bliver, fortæller Christina Lage ifølge artiklen.

Skribentmail: