En medarbejder inden for EU arbejder under reglerne i det land, hvor hovedparten af personens arbejde foregår - eller har fundet sted. Hvis det af en eller anden grund er umuligt af fastlægge tilknytningslandet på den baggrund, er medarbejderens arbejdsland som udgangspunkt det land, hvor ansættelsesaftale er underskrevet.

Hvis ansættelsesaftalen i den slags sager er underskrevet af og/eller hos et andet firma og i et andet land end det land, hvor arbejdsgiveren har hovedsæde, er det juridiske hjemland som udgangspunkt det land, som ansættelsesstedet ligger i - og altså ikke det land, som hovedsædet ligger i.

En undtagelse fra dette er dog, hvis ansættelsen er foregået hos et firma, som reelt handlede på vegne af arbejdsgiveren. I så fald bestemmes ansættelsens hjemland af, hvor arbejdsgiverens hovedsæde ligger, fremgår det ifølge skribenterne af en ny dom fra EU-domstolen.