VIRKSOMHED, SKATTER, AFGIFTER

Skatteregler sender it-firmaer til udlandet

Flag 29-04-13 ~Et minuts læsning · 147 ord

Et nyt loft på overførsel af underskud til næste skatteår sender danske it-firmaer på flugt til udlandet. Det mener i hvert fald Jannick Nytoft, adm. direktør i Danish Venture Capital and Private Equity Association (DVCA) og Morten Bangsgaard, adm. direktør i interesseorganisationen IT-Branchen.

De to bygger blandt andet deres spådom på en undersøgelse blandt danske it-firmaer, der har venturekapital i ryggen. 80 pct. af firmaerne mener, at den nye skatteregel koster arbejdspladser i Danmark, og 60 pct. af dem vurderer, at resultatet vil blive færre it-virksomheder i landet.

De nye skatteregler indebærer også, at virksomhederne ikke længere kan trække investeringer på over DKK 7,5 mill. fra i deres regnskaber. Det spænder ben for store og langsigtede investeringer i innovative firmaer.

De nye regler, som stammer fra sommeren 2012, betyder desuden, at danske seriværksættere opgiver Danmark og vender sig mod andre lande, skriver de to i et synspunkt.

Skribentmail: