REJSE, TRANSPORT, ØKONOMI, LEDELSE, LEJLIGHEDER

Cimber Sterling øger brændstoftillæg

Flag 29-03-12 ~Et minuts læsning · 132 ord

Siden årsskiftet er prisen på flybrændstof steget 15 pct. – det får Cimber Sterling til at hæve sit brændstoftillæg fra på søndag, 1. april. Indchecket bagage bliver også dyrere på nogle ruter.

Vi ser os nødsaget til at følge mange andre flyselskaber og hæve vores brændstoftillæg, så det afspejler den kolossale udgift, brændstof udgør,” siger kommerciel direktør i Cimber Sterling, Jacob Krogsgaard.

På indenrigsflyvninger stiger brændstoftillægget fra 45 til 70 kr. pr. strækning, på intra-skandinaviske flyvninger fra 95 til 120 kr., og på Cimber Sterlings øvrige udenrigsflyvninger fra 95 til 150 kr. Tillæggene, der indføres fra på søndag, 1. april, er dog langt over, hvad oliepriserne er steget i år.

Ved samme lejlighed tilpasser Cimber Sterling priser på indchecket bagage, så der også her skelnes mellem indenrigsflyvninger, intra-skandinaviske flyvninger og øvrige udenrigsflyvninger.

Skribentmail:

Mere info: http://www.takeoff.dk/news/22811