REJSE, TRANSPORT, GENERELT, BUREAUKRATI

EU moderniserer Pakkerejsedirektivet

Flag 10-07-13 ~Et minuts læsning · 126 ord

FERIEREJSER: EU-Kommissionen har fremlagt sit forslag til modernisering af Pakkerejsedirektivet, som man vil ’bringe ind i den digitale tidsalder’.

Forslaget omfatter blandt andet strammere kontrol med gebyrer, forbedrede aflysningsrettigheder, bedre informationer om erstatningsansvar, klare regler for kompensation, samt forenklede procedurer, hvis ’noget går galt’.

For rejsearrangørerne vil de nye regler reducere bureaukratiet og omkostningerne blandt andet ved at reducere forældede krav om genoptryk af brochurer, hvilket skønnes at spare branchen for omkostninger i størrelsesordenen tre milliarder kroner om året.

Siden 1990 har EUs Pakkerejsedirektiv dannet grundlag for den kundebeskyttelse, ferierejsearrangørerne har ydet. Det garanterer beskyttelse for de ferierejsende, som køber færdiglavede ferierejser, men da de rejsende i højere grad køber individuelle rejser på nettet, står kunderne uden sikkerhed for, om de kan regne med nogen beskyttelse.

Skribentmail:

Mere info: http://www.standby.dk/eu-moderniserer-pakkerejsedirektivet/