GENERELLE, FORHOLD, SKATTER, AFGIFTER, BESKATNINGSRET, BOPÆL

Helårsbolig halverer uafbrudt ophold

Flag 05-08-13 ~Et minuts læsning · 134 ord

Hvis du er udlandsdansker og ejer en bolig i Danmark, er det af helt afgørende betydning for brugen af boligen, om det er en helårsbolig eller ej.

Har du en helårsbolig i Danmark, må du kun opholde dig i den i tre måneder i træk. Er det derimod ikke en helårsbolig, må du opholde dig i den uafbrudt i seks måneder.

En lejlighed uden bopælspligt er at betragte som en helårsbolig, så her gælder den stramme regel for uafbrudt ophold - altså højst tre måneder i træk.

Hvis du kommer til at opholde dig i din danske bolig i længere tid ad gangen, end reglerne giver mulighed for, vanker der skattepligt til Danmark. Og det er ifølge brevkassesvaret ikke nogen formildende omstændighed, at du f.eks. bliver ramt af sygdom under dit ophold i Danmark.

Skribentmail: