INVESTERING, ØKONOMI, BOLIGSALG, FERIEBOLIGER, HELÅRSBOLIGER

Forventer boligafkast på 17 pct. efter skat

Flag 09-11-08 ~Et minuts læsning · 164 ord

Brasilien kan være stedet at vende blikket mod for boliginvestorer i en tid, hvor det ikke er så let som tidligere at finde lande, som det er godt at lave boliginvesteringer i.

Firmaet Exact Brasil forventer i hvert fald, at en investering i et af firmaets projekter med lidt dyrere boliger i Brasilien vil give et afkast på mellem 17 og 20 pct. efter omkostninger og skat. Her er der vel at mærke ikke tale om ferieboliger men derimod boliger, der henvender sig til brasilianere.

Det sidste skyldes, at der ifølge Martin Nymark, direktør i Exact Brasil, er stor mangel på boliger til den brasilianske middelklasse. Og det er ikke muligt at bygge en bolig, som passer til både brasilianere og udlændinge. Man må vælge. Europæere ønsker nemlig ferieboliger med åbne køkken/alrum, og dem vil brasilianerne ikke have, fordi de har tjenestefolk, fortæller direktøren.

En brasiliansk bolig koster som oftest DKK 100.000-300.000, og den kan som regel opføres med statsstøtte, fremgår det af artiklen.

Skribentmail: