BOLIG, ØKONOMI, BOLIGKØB, SKØDER

Boligpriserne begynder ved DKK 350.000

Flag 15-03-08 ~Et minuts læsning · 159 ord

For DKK 350.000 kan du blive ejer af en ferielejlighed i en af byerne ved Atlanterhavskysten i Natal-området i det nordlige Brasilien. Og så er prisen endda steget med 50-100 pct. i området de seneste tre år.

Prisstigningerne forventes i øvrigt at fortsætte. Dels fordi Sydamerikas største lufthavn åbner i Natal i 2010. Dels fordi Brasilien er vært for fodbold-VM i 2014.

Ferieboligerne i Natal ligger oftest tæt på stranden og/eller gamle fiskerlejer. Desuden er området kendetegnet ved, at det er et af de sikreste områder i hele Sydamerika.

For at kunne købe en bolig i Brasilien skal udlændinge dog have fat i et brasiliansk CPR-nummer. Men det er dog ikke noget større problem.

Natal-området har i flere år været populært blandt især nordmænd og englændere. Morten Hovmand, daglig leder i Notar Udland, skønner således, at omkring 4000 nordmænd har købt feriebolig i Brasilien. Han vurderer også, at ca. 400 danskere har gjort det samme, fremgår det af artiklen.

Skribentmail: