Mens Danmark sidder solidt på verdensrekorden i skattetryk, så er det faktisk hårdere at være skatteborger i Belgien, når man gør beskatningen af den sidst tjente krone op. Belgierne er det folkefærd i den økonomiske samarbejdsorganisation OECD, der får lov at beholde den mindste andel, hvis de skulle være så uforsigtige at tage f.eks. en times ekstra arbejde.

En lavtlønnet belgier må pænt aflevere 75,6 øre til skattevæsenet af hver krone, vedkommende tjener ekstra. Dvs. at der bliver 24,4 øre tilbage til den belgiske arbejder. Dermed får den lavtlønnede belgier lov til at beholde mindst til sig selv i hele OECD, hvis han eller hun skulle få lyst til at yde et ekstra stykke arbejde.

Det fremgår af en opgørelse, som OECD har lavet over den såkaldte samlede marginalskat i medlemslandene. Den sammensatte marginalskat er skatten samt den moms og de øvrige afgifter, som en arbejder må betale af den sidst tjente kroner.

Til sammenligning får en lavtlønnet dansker lov at beholde godt 44 øre af sin sidst tjente krone - eller næsten 20 øre mere end belgieren.

De højtlønnede belgiere er også de hårdest ramte af den sammensatte marginalskat i hele OECD. De højtlønnede får dog lov at behold lidt mere end den lavtlønnede - nemlig 25,9 øre - af den sidst tjente krone. Her følger Danmark efter på tredjepladsen. I Danmark lader skattevæsenet 28 øre blive i lommen hos en højtlønnet, der beslutter sig for at tjene en krone ekstra.

En gennemsnitlig industriarbejder i Belgien slipper dog lidt lettere end de lavt- og højtlønnede landsmænd. Industriarbejderen skal «kun» aflevere 71,5 øre af den sidst tjente krone til skattevæsenet, og hermed er han eller hun faktisk bedre stillet end en ungarsk industriarbejder, der må aflevere 71,8 øre. Det ungarske skattevæsen er dog det eneste i hele opgørelsen, som formår at pille flere penge fra borgerne end det belgiske ditto i nogen af de tre løngrupper, fremgår det af artiklen.