UDDANNELSE, FORSKNING, JURA, REGLER, STUDIEOPHOLD

Kan ikke få sprogtest i Danmark inden studieophold i udlandet

Flag 01-03-10 ~Et minuts læsning · 182 ord

I hundredvis af danske studerende skal til udlandet for at tage en sprogtest, så de kan komme til dlandet for at studere.

Mange universiteter i udlandet kræver nemlig, at deres studerende har bestået en såkaldt TOEFL-test, som er en sprogtest i engelsk.

De pågældende test bliver også gennemført i Danmark - men slet ikke nok til at dække behovet. De danske test er så fuldtegnede, at 400 danske studerende sidste år måtte tage til Malmö for at få deres TOEFL.

Andre studerende er henvist til at tage testen i Hamburg eller et andet sted i Europa, oplyser Marianne Simonsen, der er study abroad-koordinator på Aalborg Universitet.

I forvejen skal de studerende selv betale testen, som koster DKK 1200. Dertil kommer rejseudgifter, hvis de ikke kan få testen i Danmark.

Charlotte Sahl-Madsen, der netop er tiltrådt som ny videnskabsminister, mener ikke, at situationen er holdbar. Mangel på test-datoer må ikke spænde ben for, at danske studerende kan hente vigtig inspiration ved at tage et studieophold i udlandet, mener hun. Derfor vil videnskabsministeren allerede tage sagen op i denne uge, fremgår det af artiklen.

Skribentmail: