SOCIAL, SUNDHED, GENERELT, GRUNDE, JORD, SPORT, TANDLÆGER

Gal(t) i byen?

Flag BRUGEN AF WEBSTEDET 18-10-11 ~3 minutters læsning · 447 ord

Hej Brian

At nogen skriver kritisk om Udvandrerne.dk, er ikke nogen gyldig grund til, at indlægget bliver slettet. Og det er da heldigvis heller aldrig sket.

Tværtimod kan du finde en hel afdeling på Udvandrerne.dk med kritik af… nå, ja Udvandrerne.dk. Se den her:

http://www.udvandrerne.dk/verden/generelle-forhold/debat-udvandrernedk-informationer-debattere-udlaengsel

Så din påstand om, at Udvandrerne.dk sletter kritik af webstedet, er vist gået gal(t) i byen.

Redigeringen af Udvandrerne.dk efter helt åbne regler, som du kan finde på:

http://www.udvandrerne.dk/verden/generelle-forhold/behandles-bidrag-kommentarer-annoncer-ytringsfriheden

Brugerne er træt af at læse de samme oplysninger igen og igen. Især når der er tale om gratis reklame, som der er gået sport (eller er det returkommission?) i at fyre af de senere år. Derfor handler en af reglerne om, at jeg som webmaster har ret til at slette bidrag, som hovedsageligt er en gentagelse af tidligere indlæg.

Men du må jo have en masse gode grunde til, at der pinedød skal være mindst to indlæg med samme budskab om netop din tandlæge, siden du ligefrem kan blive «forbandet gal», når det ene fjernes. Dem vil jeg da gerne høre mere om.

Tiden rækker ikke til at læse alt, så jeg kan have overset nogle dubletter om Otium Rejser eller Tyrkieteksperten. Dette er efter min mening ikke noget argument for, at du skal have lov at tapetsere Udvandrerne.dk med ros af din tandlæge. Det er snarere en rigtig god grund til at få luget endnu mere ud i bidragene på webstedet. Derfor må du - og andre - meget gerne sende mig en mail med tip om bidrag, der i alt væsentligt er gentagelser af tidligere bidrag. Husk, at medsende links.

Du skal også være velkommen til at aflevere endnu en portion ros af den pågældende tandlæge på et andet forum f.eks. med vurderinger af forskellige firmaer.

Men husk, at dit indlæg på netop disse websteder løber en stor risiko for at blive kvalt i massefremstillet skamros, fordi anmeldelser er på vej til at blive en industri på linie med de såkaldte klik-farme, der for år tilbage sørgede for godt med klik på et hav af bannerannoncer - og indtægter til websteder verden rundt. Det kan man bl.a. læse mere om i artiklen «Opgør med fupanmeldelser» i JP den 28-9-11.

Det efterhånden velorganiserede og systematiserede marked for «anmeldelser» har forlængst undermineret troværdigheden af de samme websteder - og dermed værdien af de indlæg, som du og andre måtte skrive af et ærligt hjerte.

Den risiko løber du heldigvis ikke på Udvandrerne.dk, hvor en webmaster af kød og blod hver dag er med til at sikre et vist niveau og en vis troværdighed.

Men det kræver altså, at du kommer op med noget nyt, som der ikke allerede er skrevet på Udvandrerne.dk.

Skribentmail: