REJSE, TRANSPORT, GENERELT, TASKER, LEDELSE, SMYKKER, URE

Svært at få erstatning for mistet bagage

Flag 08-10-13 ~Et minuts læsning · 126 ord

14% af de danske forbrugere har de seneste to år oplevet, at deres flybagage ikke kom frem som planlagt. Mange synes, det er besværligt at få kompensation fra flyselskabet.

Det viser en undersøgelse, Megafon har lavet for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Forbruger Europa.

”Mange forbrugere bliver usikre, fordi flyselskaberne ikke umiddelbart giver besked om, at de har modtaget klagen og anerkender forbrugerens krav om erstatning. Flyselskaberne har en lang sagsbehandlingstid – nogle gange op til flere måneder – men forbrugerne får i sidste ende deres erstatning,” siger leder af Forbruger Europa, Martine Kiding.

Hun opfordrer forbrugerne til, at tage værdier som computere og smykker med i håndbagagen, fordi de ikke bliver erstattet, hvis bagagen bliver væk, eller hvis genstanden går i stykker i kufferten under flyveturen.

Skribentmail:

Mere info: http://www.takeoff.dk/svaert-at-fa-erstatning-for-mistet-bagage/