2008-09 - L 180 BEH1 fredag 17 april 2009, Tale 40, Økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen)
- udgave (med forbehold for fejl og udeladelser)
Kl. 14:49
Økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen):
Jeg vil også gerne takke for den positive behandling, som lovforslaget har fået her i Folketingssalen i dag. Vores hensigt med lovforslaget har jo været at styrke forbrugerbeskyttelsen yderligere i forbindelse med køb af flyrejser. Forhistorien er den, at pakkerejser har været konkursdækket af Rejsegarantifonden siden 1979, men vi ved jo alle sammen, at både rejsesektoren og ikke mindst forbrugernes rejsemønstre har ændret sig meget siden da. I dag er det jo helt almindeligt, at danskerne pakker deres egne rejser. Og de rejser, som danskerne selv pakker, er i dag ikke dækket af Rejsegarantifonden.
Regeringen foreslår derfor, at den nuværende Rejsegarantifond udvides til at dække flytransport og billeje i udlandet. Med lovforslaget bliver det obligatorisk for danske udbydere af flytransport og billeje i udlandet at tilbyde kunder dækning af Rejsegarantifonden. Det bliver obligatorisk for disse udbydere at være registreret i Rejsegarantifonden, ligesom udbyderne skal stille en garanti over for fonden og betale et administrationsbidrag til fonden.
Jeg tror, at det allerede på nuværende tidspunkt er meget vigtigt at få aflivet en misforståelse, som der har været om garantistillelse fra udbyderside. Fru Colette L. Brix var også inde på det i sin ordførertale på vegne af Dansk Folkeparti. Fordi vi har sagt, at der skulle stilles en garanti på 25 pct. af omsætningen, har nogle ved at læse forslaget ment, at det kunne forstås sådan, at man skulle erlægge et beløb på 25 pct. af sin omsætning til fonden. Det er der ikke tale om. Der er tale om, at hvis man f.eks. har en omsætning på 100 mio. kr., er det en garanti af de 25 mio. kr., man skal stille, altså 25 pct. af de 100 mio. kr. Det betyder, at den garantistillelse, der er tale om, altså er en garanti på 1,5 mio. kr., og det er jo et noget andet beløb. Jeg tror, at en del af misforståelsen i forbindelse med høringsrunden er opstået, fordi det ikke er fremgået klart nok. Men det gør der forhåbentlig nu.
Da høringssvarene på nogle punkter har været ret kritiske, har vi valgt at sige, at det bliver frivilligt for forbrugeren at tilvælge konkursdækning mod betaling af et bidrag. Bidraget forventes fastsat til 20 kr., svarende til det bidrag, som man i dag betaler ved køb af en pakkerejse. Det betyder altså, at vi giver forbrugeren en valgfrihed om, hvorvidt man ønsker at konkursdække sin flyrejse. Jeg tror faktisk, at det, man vil se vise sig, er, at den forbruger, der bestiller en billig flyrejse fra København til Aalborg til 149 kr., vil vælge at tage chancen for, at flyselskabet ikke går konkurs inden for den næste uge, hvorimod den familie, der planlægger en længere tur til Thailand for mange, mange tusinde kroner, vil vælge at sige: Vi vil have sikret vores penge, så vi konkursforsikrer os. Det bliver altså forbrugeren selv, der kan træffe den beslutning.
Forslaget er blevet kritiseret for at skabe mere forvirring om forbrugerbeskyttelse, og for, at det skulle være konkurrenceforvridende, og til det vil jeg sige, at det er jeg ikke enig i. Vi har taget hensyn til de høringssvar, der har været kritiske, og jeg vil også sige, at vi jo har forsøgt at imødekomme kritikken med at foreslå dels en obligatorisk model, dels en model, hvor forbrugeren frit kan vælge, om man ønsker at benytte sig af konkursdækningen. På den måde er ordningen gennemsigtig for forbrugeren, og vi imødekommer altså også den kritik, der er af, at det i sidste ende er forbrugeren selv og altså ikke udbyderen, der skal, om man så må sige, påføre beløbet.
I Danmark kan vi ikke lave regler for, hvordan udenlandske virksomheder skal sikre deres kunder. Socialdemokratiets ordfører, hr. Benny Engelbrecht, beklagede, at der alene var tale om danske udbydere, men vi har jo ikke jurisdiktion, vi har ikke hjemmel til at håndhæve nogen som helst regler i forhold til udenlandske udbydere, og det ville derfor være meningsløst at kræve noget af dem. Vi kan med andre ord ikke bede et tyrkisk rejsebureau om at være med i en dansk ordning, men vi har selvfølgelig en forhåbning om, at når man i EU-regi bliver enig om nye og bedre forbrugerregler, der lægger sig op ad de regler, som vi taler om nu, bliver der i hvert fald en bedre dækning i EU af det. Derfor vil jeg også sige, er jeg er meget enig med fru Tina Nedergaard i, at det klogeste selvfølgelig ville være, at der blev indført fælles EU-regler på området, men vi har altså valgt at sige af hensyn til de danske forbrugere, at vi går foran og tager det her skridt.
Vi har lovet en lovevaluering efter 2 år, og det er bl.a., fordi vi på det tidspunkt begynder at have nogle dækkende tal for, hvor mange der tilvælger dækning af Rejsegarantifonden, og den evaluering vil vi oversende til Folketinget.
Kl. 14:54
Jeg synes også, at det er vigtigt at få sagt, for der har været meget fokus på, om forbrugerne nu kan gennemskue, hvad det er for en ny ordning, vi sætter i kraft. Det hjælper jo ikke meget, at vi siger, at vi gør noget for at beskytte forbrugerne, hvis forbrugerne ikke kender til ordningen, og derfor synes vi, at det er meget væsentligt, at Rejsegarantifonden iværksætter en kampagne, som informerer forbrugerne om ændringen af dækningsområdet.
Så har der endelig fra nogle af ordførerne været en kritik af, at der er nogle ting, der ikke er med i lovforslaget. Her tænker jeg bl.a. på indkvartering, og jeg tænker også på anden transport. Vi har valgt ikke at medtage indkvartering og herunder kør selv-ferier og anden transport, og det er jo bl.a., fordi det har været vores vurdering, at der er meget store administrative byrder forbundet med at lave en sådan ordning. Jeg tror, at vurderingen er den, hvis man bare ser på Danmark, at vi i dag har ca. 1.600 hoteller og vandrerhjem, campingpladser og anden værelsesudlejning, og derfor skal man, hvis man skal have indkvartering med, jo gennemtænke meget, hvilke administrative byrder det så måtte påføre både vandrerhjem, campingpladser, hoteller og andre. Samtidig har branchen tilkendegivet, at forudbetaling faktisk ikke er normalt, når det gælder indkvartering, og derfor er der ikke det samme beskyttelsesbehov.
For så vidt angår anden transport, er der også en lang række afgrænsningsvanskeligheder, for jeg tror, at vi her er enige om, at med den daglige transport og pendling, der er, virker det meningsløst at begynde at kræve konkursdækning for den, og derfor skal man gennemtænke meget, hvis man går ud af det spor, hvordan man undgår en meget voldsom administration.
Men jeg vil gerne tilkendegive nu, hvor især Socialdemokraternes ordfører jo nok var mere kritisk i sin ordførertale, end jeg egentlig havde forventet, som en imødekommelse ikke kun over for hr. Benny Engelbrecht, men også over for Socialistisk Folkepartis ordfører og Dansk Folkepartis ordfører samt Enhedslisten, der har sat fokus på det her, sige, at vi naturligvis er indstillet på, som vi også aftalte, forud for det her lovforslag blev fremsat, at der bliver nedsat en arbejdsgruppe, der skal se på både omfanget og beskyttelsesbehovet i forhold til indkvarteringsproblemstillingen og også den problemstilling, der vedrører anden transport og andre turistmæssige ydelser.
Jeg også gerne tilkendegive her, for nogle har også valgt at sige, at det er lidt vigtigt, at det arbejde så ikke tager mange år, at jeg har til hensigt, at den arbejdsgruppe skal være færdig ved årets udgang, så vi inden for en forholdsvis overskuelig fremtid har et grundlag for at drøfte, om der skal ske mere inden for nogle af de her områder. Jeg vil gerne som en ekstra velvillighed over for Folketingets partier sige, at jeg synes, at det er mest formålstjenligt, hvis Folketingets partier, der jo alle har meldt positivt tilbage, bliver indkaldt til møde i Økonomi- og Erhvervsministeriet, og at vi sammen drøfter, hvad det er, arbejdsgrupperne skal se på, så vi har forventningsafstemt med hinanden, hvilke arbejdsområder der er.
Jeg vil gerne slutte af med at takke for, at der har været så positiv opbakning til forslaget. Jeg skal måske endda lige slutte af med at sige, for det tror jeg, at jeg glemte, til hr. Frank Aaen, at bl.a. Forbrugerrådet har været lidt kritisk over for, at man valgte en ordning, hvor det er frivilligt for forbrugerne, om man ønsker at have den her konkursdækning eller ej. De har sådan set foreslået en anden ordning, der hviler på et princip om, at der så skulle være en passagerafgift i stedet for. Jeg synes, at der er to rigtig gode argumenter for, hvorfor en passagerafgift ikke er god.
Det ene er, at de flyrejser, der måtte finde sted fra lufthavne uden for Danmark, f.eks. Nordtyskland og Sverige - og det er der faktisk en del danskere, der benytter sig af - ikke vil være omfattet af den her ordning, og jeg tror, at hvis man pålægger en ordning, der kun rammer rent nationalt, vil det faktisk også betyde en konkurrenceforvridning, og der vil blive flyttet endnu mere trafik ud, der så ikke er forbrugerbeskyttet. Det er det ene problem.
Det andet problem er sådan set, at hvis vi lavede en sådan passagererafgiftordning, som Forbrugerområdet har foreslået, vil det faktisk betyde, at vi konkurssikrer de udenlandske turister, der kommer til Danmark. Og meget synes jeg at den danske stat og forbrugerne skal være med til at beskytte, men jeg synes måske ikke, at det er hensigtsmæssigt, at vi laver en ordning, hvor det er folk udefra, der ikke selv betaler ind til ordningen, der så lige pludselig skal have udbetalt nogle beløb.
Så der er nogle problemstillinger ved at gå den vej, og det er det, der er grunden til, at vi er gået den anden vej med den frivillige ordning. Det er naturligvis klart, at der nu kommer en arbejdsgruppe, og derfor bliver vi også lidt klogere med hensyn til, hvad der er af problemstillinger, når vi udvider ordningen med flere områder, og så får vi lejlighed til at drøfte tingene helt i bund.
Jeg vil gerne slutte af med at sige, at jeg er glad for, at der er opbakning til lovforslaget her. Det vil styrke de danske forbrugere i forbindelse med deres køb af ferierejser. Jeg kan også sige, at regeringen vil sikre, at Danmark nu går i front i forhold til de øvrige EU-lande ved at indføre denne mulighed, men at vi selvfølgelig også vil presse på, for at det her ikke er noget, der alene bliver en god dansk forbrugerbeskyttelse, men at der også bliver gjort en aktiv indsats for, at der kan ske lovgivning i de øvrige EU-lande i form af EU-regulering, så beskyttelsen går endnu videre.
Tak for en meget positiv tilkendegivelse.