PENSION, OPSPARING, GENERELT

Konkursramte gemmer penge i udenlandske pensionsdepoter

Flag 24-12-11 ~Et minuts læsning · 114 ord

Pensionsopsparing i udlandet er en af vejene at gå for folk, som ønsker at beholde deres pensionsopsparing i fred, når de går konkurs i Danmark.

Smuthullet udnyttes af mange fallenter, som endda benytter rådgivere til at sammensætte de helt rigtige udenlandske pensionsdepoter for dem.

En række konkursadvokater har slået alarm, fordi danske fallenter har milliarder af kroner stående som pensionsopsparing i udlandet. Pengene kan de pågældende personer få frigivet igen, hvis de investerer dem i unoterede aktier eller anpartsselskaber. Gør de det, har de mulighed for at fortsætte deres virksomhed, som om de aldrig var gået konkurs. Deres konkursbo har stort set ingen muligheder for at få adgang til pengene, fremgår det af artiklen.

Skribentmail: