OFFENTLIG, ADMINISTRATION, JURA, REGLER, STATSBORGERSKAB

12 måneders ophold bevarer statsborgerskab

Flag 24-11-15 ~Et minuts læsning · 212 ord

Danske børn beholder deres danske statsborgerskab, når de fødes i udlandet, hvis deres mor er dansk, eller hvis deres far er dansk og gift med deres mor. Men børnene risikerer at miste statsborgerskabet på deres 22 års fødselsdag. Det sker, hvis ikke de overholder en række krav, som følger af paragraf 8 i indfødsretsloven.

Paragraffen kræver en vis samhørighed med Danmark, og den kan bl.a. opfyldes, hvis barnet har haft bopæl - og været tilmeldt det danske folkeregister - i 3 måneder. Desuden er kravet om samhørighed indfriet, hvis barnet i løbet af sine første 21 år har opholdt sig sammenlagt 12 måneder i Danmark. Her medregnes bl.a. ferier samt ophold hos familiemedlemmer og ophold på skoler.

Hvis ikke barnet lever op til kravet om bopæl eller ophold, kan indfødsretskontoret i Justitsministeriet bevilge en forlængelse af statsborgerskabet ind i det 22. år ud fra en konkret vurdering, hvis man søger om et såkaldt indfødsretsbevis. Det er dog også en god idé at søge - og i god tid - om indfødsretsbeviset, selv om man regner med, at enten bopælskravet eller opholdskravet er overholdt. Det giver nemlig tidlig vished om, hvor man står, og så kan der ifølge brevkassesvaret bedre reageres i tide, hvis der alligevel skulle være problemer med at beholdet statsborgerskabet.

Skribentmail: