At arbejde i udlandet har i mange år været forbeholdt de danskere, som ønskede at gøre karriere – og i yderste konsekvens bruge opholdet som et springbræt til et topjob enten i udlandet eller tilbage i Danmark. Men i løbet af kort tid er en meget bredere kreds af danskere blevet omplantningsparate ud over landets grænser.

Mere end hver anden dansker - 51 pct. - er nu klar til at tage et arbejde i Skandinavien. 48 pct. er stadig med på at arbejde i udlandet, hvis området udvides til hele Europa, mens andelen falder til 37 pct., når det drejer sig om at arbejde uden for Europa.

Alt dette fremgår af en undersøgelse, som Capacent har lavet blandt 1161 personer for organisationen Dansk Erhverv i januar 2010. I december 2008 lavede Capacent en lignende undersøgelse, og dengang var blot 27 pct. af danskerne indstillet på at arbejde i udlandet inden for Europa.

Danskerne er altså blevet næsten dobbelt så interesserede i at arbejde i udlandet på blot 13 måneder. Dansk Erhverv angiver selv den aktuelle krise og stigende arbejdsløshed som en nærliggende forklaring på det pludselige sving i folkestemningen.

Udlængslen på jobfronten er mest udbredt hos mændene og de unge, mens kvinderne i højere grad foretrækker at arbejde inden for landets grænser.

Af de rejselystne svarer 71 pct., at de drives af lysten til at opleve en anden kultur. Men mange angiver også muligheden for at dygtiggøre sig og få en højere løn som årsag til, at de gerne vil arbejde i udlandet, fremgår det af undersøgelsen.

Undersøgelsen bekræftes af en anden undersøgelse af danskernes jobønsker, som det internationale rekrutteringsfirma Kelly Consultants lavede for et par år siden. Her tilkendegav 48 pct. af mændene og 31 pct. af kvinderne, at de kunne godt finde på at arbejde i et andet land. Også selv om de ikke talte sproget flydende.

Flere tager springet

Et er imidlertid at være positiv indstillet over for at arbejde i udlandet. Noget helt andet at føre det ud i livet og pakke flyttekasserne.

På dette område er det sværere at dokumentere udviklingen præcist. Alligevel ser det ud til, at tanke i højere og højere grad bliver efterfulgt af handling.

Et generelt tegn på dette er, at antallet af danskere i udlandet med begrænset skattepligt har taget et hop fra 63.624 til 87.592. Det er en stigning på 37 procent.

Det mest præcise bud på trafikken af arbejdsføre danskere til udlandet skal muligvis hentes i en rapport om indvandring og udvandring, som Dansk Arbejdsgiverforening (DA) lavede for en håndfuld år siden. Her anslås det, at 3000 danskere hvert år rejser ud i verden for at arbejde.

Samtidig melder Ledernes Hovedorganisation om en stigning på ni pct. i antallet af medlemmer, der er flyttet til udlandet for at arbejde. Desuden har i hundredvis af danske læger og sygeplejersker i en årrække valgt at arbejde i det norske sundhedssystem, mens danske jordemødre som noget forholdsvis nyt er begyndt at flytte til London for at arbejde.

Stor overvægt af højtuddannede

Der er en stor overvægt af højtuddannede blandt de danskere, som vælger at flytte til udlandet for at arbejde. Der udvandrer flest civiløkonomer, magistre, ingeniører, akademikere og personer med erhvervssproglig baggrund fra Danmark. Det drejer sig om 8 for hver 1000 personer i de pågældende faggrupper.

I den anden ende af skalaen finder vi offentlig ansatte, hvor kun 0,8 ud af 1000 tager til udlandet efter et job. Derefter følger personer med arbejde inden for Træ-Industri-Byg, nærings- og nydelsesmiddelindustrien samt 3F-området. Her flytter 1,3 - 1,4 pr. 1000 til udlandet for at arbejde.

De højtuddannede danskere er med andre ord mellem 6 og 10 gange så tilbøjelige til at arbejde i udlandet som de mindst interesserede grupper, hvor af en stor del har en kort eller ingen uddannelse. Det fremgår af en undersøgelse, som Dansk Industri (DI) har lavet. Den bygger bl.a. på en optælling af danskere, som boede i Danmark i uge 30 i 2007 - men som senere har udmeldt sig af folkeregistret.

Billedet af, at højtuddannede danskere drager til udlandet for at arbejde, bekræftes af den tidligere omtalte undersøgelse fra DA. Her var resultatet, at – set i forhold til danskerne generelt – har dobbelt så stor en andel af de danskere, der rejser til udlandet for at arbejde, en lang videregående uddannelse.

Tilbagevenden eller hjerneflugt?

Danmark er med andre ord blevet eksportør af skarpe hjerner. Men hvis alle udlandsdanskerne vender tilbage efter en kortere eller længere karriere under fremmede himmelstrøg, er der trods alt balance i regnskabet.

Men sådan forholder det sig ikke. Efter 10 år er hver tredje af udvandrerne endnu ikke vendt tilbage til Danmark, fremgår det af DA-undersøgelsen.

Det tyder heller ikke på, at de danskere, der lige nu arbejder i udlandet, er mere tilbøjelige til at vende tilbage. 39 pct. oplyser således i DI’s undersøgelse, at de ikke vil vende tilbage, mens 34 pct. er i tvivl. Kun 28 pct. angiver, at de er sikre på at vende tilbage.

Et lignende resultat kommer Ingeniørforeningen IDA frem til i en undersøgelse blandt sine 1400 medlemmer i udlandet. Af dem svarer 30 pct., at de ikke ønsker at komme til Danmark for at arbejde. 33 pct. er i tvivl, mens resten forventer, at de på et tidspunkt vil vende tilbage.

Det er hovedsagelig de kloge hoveder, der forlader Danmark for at gøre karriere i udlandet. Og kun en del af dem vender tilbage – eller har planer om det. Undersøgelserne fra både DA, DI og IDA peger klart på, at den meget omdiskuterede hjerneflugt fra Danmark er i fuld gang. Og statistikken om danskernes drømme viser, at mange flere står klar til at arbejde i udlandet.