Hvis du bliver i dit job i Danmark, kan det nogle gange knibe med at få udfordringer nok. I så fald kan løsningen være at flytte til udlandet for at arbejde. Her får du virkelig mulighed for at vise, hvad du duer til.
Sådan lyder i hvert fald erfaringen fra arkitekten Peter Holm, som både har arbejdet på Grønland og i Kina.
Kina-eventyret begyndte i 2007, da han fik job i Shanghai på en amerikansk tegnestue. Inden han vidste af det havde han tegnet både skyskrabere, pavilloner, parker og delfinarier fra sin base i den kinesiske storby.
I det hele taget er det karrieren frem for pengene, der driver højtuddannede danskere til udlandet. Ingen akademikere flytter udenlands, hvis de mister penge på det. Men når det er på plads, drager de først og fremmest ud for at blive udfordret, lyder vurderingen ifølge artiklen fra Anne Marie Dalgaard, der er generalsekretær i organisationen Danes Worldwide.