Hvis du sidder på din danske arbejdsplads og drømmer om at arbejde i udlandet, er der ingen grund til at sidde og vente på, at din chef skulle få lyst til at udstationere dig. Er du højtuddannet kan du bare gøre som andre danskere med en lang uddannelse: De finder selv et job i udlandet.
En undersøgelse, som ingeniørernes fagforening IDA lavede i 2013, viser, at 58 pct. af 605 medlemmer i udlandet selv havde fundet jobbet. I 2014 lavede juristernes og økonomernes fagforening, DJØF, en lignende undersøgelse blandt 605 medlemmer i udlandet. Her viste det sig, at 43 pct. selv havde fundet deres job.
Der kan gå lang tid med i et job i Danmark, før virksomheden tør investere alle de penge, som det koster at udstationere en medarbejder. I stedet vælger mange højtuddannede at tage sagen i egen hånd - og kickstarte deres karriere med et job i udlandet, fortæller Rikke Kristine Nielsen, der er lektor ved Copenhagen Business School (CBS), ifølge artiklen.