JOB, STATISTIK, JOBMULIGHEDER

IT-folk vil hellere til udlandet end flytte rundt i Danmark efter job

Flag 03-02-17 ~2 minutters læsning · 227 ord

19,7 pct. er parate til at flytte til en anden del af Danmark for at få et job, mens 33,7 procent er klar til at flytte til udlandet for at få det.

Sådan lyder konklusionen af en ny undersøgelse, som Computerworld har lavet blandt over 2000 brugere af it-jobbank og Computerworld.

Resultatet kommer ike bag på Niels Benn Sørensen, der er chef for de digitale uddannelser på Københavns Erhvervsakademi (KEA). Der er stor åbenhed over for de internationale job-muligheder inden for det digitale område - både når det drejer sig om praktikpladser og faste job, mener han. De studerende er især fokuserede på London, Silicon Valley og andre engelsksprogede steder med mange spændende virksomheder og miljøer, tilføjer han.

En af dem, der har taget springet til netop London, er Fie Jelved, som i øvrigt har læst multimedie-design på den internationale-linje på KEA. Hun er lige nu frontend-udvikler i startup-virksomheden, Silicon Rhino, i London. Hun fortryder ikke springet. Heller ikke selv om et mindre værelse i London koster det omtrent det samme i husleje som et flunkende tnyt rækkehus i Nordjylland.

Hun kan ikke forestille sig, at der noget sted i Danmark er samlet flere iværksæter-virksomheder end i London. Desuden hænger englænderne sig ikke så meget i eksamenspapirer som i Danmark. De vil bare se, hvad man kan, og det er super udfordrende, beretter Fie Jelved i artiklen.

Skribentmail:

Mere info: http://www.computerworld.dk/art/239116/28-aarige-fie-droppede-den-danske-it-branche-det-var-lettere-at-faa-job-i-london-og-udfordringerne-er-stoerre