Stadig flere veluddannede danskere har fået mod på at søge job uden for landets grænser. For eksempelvis IT-folk og ingeniører er det omkring en tredjedel, som er interesserede i at arbejde i udlandet.

Det viser nye tal fra Stepstone, der formidler både danske og udenlandske job via nettet.

Men både revisorer og lønmodtagerorganisationer understreger, at der skal planlægning til, for at udenlandsjobbet kan komme til at fungere ordentligt.

Stepstone er repræsenteret i 11 forskellige lande, og deres nyeste opgørelse viser, at blandt de »mest aktivt søgende« IT-folk og ingeniører er der 30,7 pct., som gerne vil have et job i udlandet.

»Vores oplevelse er, at der i visse dele af befolkningen er en relativ stor interesse for job i udlandet, og åbenheden over for udenlandske muligheder er stigende,« siger adm. direktør for Stepstone i Danmark, Bettina Ravn.

»Ligeledes oplever vi, måske ikke så mærkeligt, at især yngre er mere mobile. Der er ingen tvivl om, at jo mere vi får etableret os med partner, børn og eje af bolig, desto mindre er vi generelt interesserede i at tage til udlandet for et job,« siger Bettina Ravn, der fremhæver, at Stepstone i 2010 lavede en analyse af hele IT-segmentet, hvor der blev spurgt ind til mobiliteten.

Hele 64,3 pct. svarende, at de var villige til at flytte til udlandet, hvis de fik tilbudt drømmejobbet. Lysten til at flytte til andre lande handlede især om løn, jobindhold og personlige og faglige udviklingsområder.

Meget lang kontrakt

Men selv om det lyder tillokkende med det store jobeventyr uden for landets grænser, er der en række forhold, der lige skal være på plads først. Revisionsfirmaet Deloitte samt Lederne har travlt med at rådgive danskere, der er på vej til job i andre lande.

Lederne har omkring 80.000 chefer og mellemledere som medlemmer, og organisationen påpeger, at søgning af job i udlandet enten kan ske via et midlertidigt ophold i udlandet i form af en udstationering for en dansk arbejdsgiver eller ved direkte at arbejde for en udenlandsk arbejdsgiver, som ikke er repræsenteret i Danmark.

Der er forskel på de to modeller.

Lykke Petersen, chefkonsulent hos Lederne, advarer om, at en udstationering – modsat hvad mange tror – ikke nødvendigvis er nogen guldgrube.

»Mange har et billede af, at de kommer hjem fra en udstationering med lidt på kistebunden, men det behøver ikke at være tilfældet. Mange bliver skuffede. Det skyldes, at arbejdsgiverne nogle gange arbejder med nettoløn. Det vil sige, at man ved udstationeringen får det samme i nettoløn, som ved jobbet i Danmark,« siger Lykke Petersen, der påpeger, at den helt store udfordring ved udstationeringen er, at stort set alt skal skrives ind i ens kontrakt.

Der er ikke ret meget lovgivning og regulering at gå ud fra.

»Når man får et ansættelsesbevis for en udstationering har man kun krav på at få oplyst vilkårene for ansættelsen, varigheden, hvilken valuta, man får lønnen udbetalt i, og hvilke fordele der er ved at arbejde i udlandet. Alt andet skal skrives til ekstra. Derfor er kontrakter om udstationeringer ofte meget lange,« siger Lykke Petersen.

Hun understreger, at ud over vilkårene i udlandet er det mindst lige så vigtigt at få klarlagt, hvad der skal ske, når man kommer hjem fra udstationeringen. Det er ofte dér, sagerne opstår.

Skat til Danmark

Når det gælder skatten, er det afgørende, om man efter at være flyttet til udlandet fortsat er fuldt skattepligtig her i landet, eller om båndene på det område ligeledes bliver løsnet. Hvis den fulde skattepligt ikke er ophørt, når man flytter til udlandet, betyder det, at man i Danmark kan blive beskattet af hele ens indkomst, også den man får fra en udenlandsk arbejdsgiver, hvis man ikke passer på.

Et skift af folkeregisteradresse er ikke i sig selv nok til at sikre, at den fulde skattepligt ophører. Det afgørende er, om man har råderet over en bolig her i landet, fremhæver partner hos Deloitte Doris Vestergaard Erlandsen.

»I henhold til gældende praksis vil man blive anset for at have opgivet sin bopæl, hvis man ved flytningen fra Danmark enten sælger eller lejer sin bolig ud. Det skal være uopsigeligt i tre år fra din side som udlejer,« siger Doris Erlandsen, der understreger, at sommerhuse som udgangspunkt ikke har status som helårsbolig.

»Det er samtidig vigtigt at sige, at ved ophør af fuld skattepligt til Danmark, kan den fulde skattepligt i visse situationer blive afløst af begrænset skattepligt – blandt andet af ejendom i Danmark. Endvidere skal man være opmærksom på, om Danmark vil kræve beskatning af visse aktiver ved flytningen – for eksempel pension, aktieavance eller kursstigning på obligationer,« siger Doris Erlandsen.